Bagte asparges og tomater med citron og parmesan
Bagte asparges og tomater med citron og parmesan er skønt som tilbehør til mange retter. Både til pandestegt kuller og til bagt kyllingeoverlår.
Du kan undvære parmesan, men jeg er vild med det og tilmed har friskrevet parmesan hjemme hos os i mange år ganske enkelt været trylletricket til at få mine børn til at spise en masse bagt grøntsager, med største fornøjelse. Et dejligt tip, der er værd at give videre og som har virket siden de var helt små.
Prøv også: opskrift på salat med vandmelon og avocado >>
Arbejdstid 10 min.
Antal 4 pers.
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Bagte asparges og tomater med citron og parmesan
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 1 pakke grønne asparges
- 125 g cherrytomater
- 2 fed hvidløg, pressede
- ½ øko citron, saft og fintrevet skal
- 50 g parmesan, friskrevet
- 2 spsk olivenolie
- salt og friskkværnet peber
Bræk enderne af asparges og vend asparges, halverede tomater, hvidløg, citronsaft, parmesan og olivenolie godt sammen på en bradepande med bagepapir. Bred det ud og bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 15 minutter.
Anret på et salatfad og riv citronskal og lidt ekstra parmesan over. Drys med flagesalt og friskkværnet peber inden servering.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad












Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hvad mener du med at parmesanost ikke er vegetarisk? Mener du vegansk? Det er andre oste jo heller ikke…?
Hej Nina
Det skyldes at for at lave parmesan bruger man enzymer udvundet af kalv, så derfor skelnes lige netop parmesan ikke som vegetarisk, i modsætning til andre oste.
Jeg har skrevet lidt mere om det her: https://www.valdemarsro.dk/tag/parmesan/
Jeg spiser selv parmesan, som er en af mine yndlingsoste, men hvis man gerne vil undgå det så kan den danske vesterhavsost være et fint alternativ.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Et tip:
Tynde skiver af kartoffel med lidt squash og aubergine imellem, måske ta’r jeg lidt løg med næste gang, bredt ud i bunden af et ildfast fad med salt og peber. Hvidløg, asparges og tomater drysses over, slut med revet ost.
Lidt længere tid i ovnen, så kartoflerne er møre; herligt (o:
Uhmm, det lyder også lækkert! Tak for at dele :)
Kh Ann-Christine
Hej!
Hvornår bruges olien?
Vh Helle
Det er opdateret i opskriften nu :)
God fornøjelse
Kh Ann-Christine