Salat med grillet aubergine og tomat


I dag vil jeg dele en skøn salat med grillet aubergine, tomater og squash
Jeg bliver ganske enkelt mere og mere vild med aubergine, jo flere opskrifter jeg laver med den jo ellers lidt anonyme grøntsag. Men når den er penslet med rigeligt olie og enten tilberedt på grill eller i ovn, så smager den virkelig pragtfuldt (og gør sig i øvrigt også fantastisk i gryderetter mv).
Prøv også: min skønne opskrift på klassisk tomatsalat >>
Salat med grillet aubergine og tomat
- 1 aubergine, skåret i skiver
- 1 squash, skåret i skiver
- 2 spsk olivenolie
- 4 tomat, skåret i skiver
- flagesalt
- sort peber, friskkværnet
- 1 håndfuld frisk basilikum, blade
- 75 g frisk mozzarella
- 2 spsk balsamico glace
Pensl aubergine- og squashskiver med olivenolie. Gril dem på begge sider på grillen eller på en grillpande.
Anret salaten med skiftevis tomatskiver, aubergineskiver og squashskiver. Riv mozarellaen i mindre stykker, som fordeles over salaten. Skær basilikumbladene i strimler og drys tilsidst med lidt salt, peber og balsamico.
Kan balsamico perlerne købes i Aarhus?
Jeg har været i Meny og Bilka i Tilst, begge uden held…
Skriv endelig til tanghuset
:)