Mini pizza med asparges
Jeg faldt lige over disse billeder af lækre minipizzaer med asparges og gedeost som endnu ikke er kommet på bloggen.
Den opskrift skal I ikke snydes for, den er nemlig helt vildt lækker!
Jeg elsker gedeost, simple pizzaer og asparges – hele tre ting opfyldt i denne mini pizza. Faktisk fik jeg sådan lyst til de små pizzaer, da jeg så billederne, så jeg tror måske de skal på menuen en af de nærmeste dage. Måske i en picnickurv, for de er nemlig også lækre, når de er kolde.
Arbejdstid 30 min.
Antal 12 stk.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Minipizza med asparges og gedeost
- 25 g gær
- 3 dl lunkent vand
- 1 tsk salt
- 300 g hvedemel
- 250 g durummel
- 2 spsk olivenolie, ca - til skålen og til at ælte med
- Topping
- 12 grønne asparges
- 100 g gedeost
- 1 håndfuld frisk timian
- flagesalt
- 1 dryp olivenolie
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Kom vand og gær i en skål og rør til gæren er opløst.
Tilsæt olie, salt og hvedemel. Rør det godt sammen og rør lidt efter lidt durummel i til dejen kan æltes smidig og lækker.
Vend dejen i lidt olivenolie i en skål og lad den hæve i skålen i 1 time.
Skær ud til 12 boller som med hænderne formes til minipizzaer.
Sæt dem på bagepapir.
Knæk den nederste del af asparges af, kasser dette og del de resterende asparges i mindre stykker, fordel asparges og gedeost på pizzaerne. Dryp med lidt olivenolie og flagesalt.
Hiv bagepapiret med pizzaerne over på en varm bageplade og bag i en forvarmet ovn ved 250 grader i 10-12 minutter.
Når pizzaerne er færdig, drysses de med frisk timian.
Selv om klokken ikke er så mange, så får jeg lyst til pizza nu.
Jeg glæder mig til at læse om jeres højbede i morgen, måske skal vi også i gang med vores have til efteråret
Spændende med jeres have også -det er så rart med lidt haveforandring nogle gange
Dér blev jeg lige sulten.. ;)
:)
HAPS, den skal jeg prøve. Mange tak.
Rigtig god fornøjelse :)
Ej, igen Ann-Christine – jeg må vide, hvor også dette fine skærebræt er fra (hvis du ved det, og det ikke er et gammelt arvestykke)?
Jeg kan faktisk ikke huske mærket – det er købt i bahne for et par år siden og er lavet af egetræ