Asparges og Sauce Mousseline
En rigtig forsommerdelikatesse – asparges og sauce mousseline toppet med rejer og på en bund af lidt grøn salat.
Det er en virkelig lækker ret, at servere for gæster, til en festlig middag eller til en let og forholdsvis nem aftensmad med godt brød og måske en simpel grøn salat vendt i lidt vinaigrette til. Skal den være lidt mere fyldig, så kan man lave en god pandestegt kuller eller anden god fisk at servere sammen med.
Prøv også: Find flere skønne forretter her >>
Arbejdstid 20 min.
Antal 4 pers.
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Asparges og Sauce Mousseline
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 8 hvide asparges
- 8 grønne asparges
- 1 dl vand
- 1 tsk salt
- Sauce Mousseline
- 2 æggeblommer
- 140 g smør
- ½ citron, saften herfra
- 1 dl piskefløde
- salt og friskkværnet peber
- 300 g rejer
- Tilbehør
- 4 håndfulde grøn salat
- 1 håndfuld brøndkarse
Skær enderne af de hvide asparges og knæk dem af de grønne. Skræl de hvide asparges.
Kom asparges i en gryde med letsaltet kogende vand og kog i cirka 3 minutter. Tag gryden af varmen, tag aspargesen op og lad den dryppe af på et stykke køkkenrulle.
Sauce Mousseline
Kom smør i en gryde og lad det smelte langsomt ved svag varme. Hæld det klarede smør i en skål, og kasser vallen.
Kom æggeblommer i en ren gryde pisk dem sammen med citronsaft og salt varm op under lav varme, til æggeblommerne begynder at tykne.
Pisk langsomt lidt af det klarede smør i, adgangen. Tag gryden af varmen, når alt smørret er pisket ind i saucen.
Pisk fløden til en luftig flødeskum, og vend den i saucen. Smag til med salt og en smule peber.
Anret på en tallerken med salat, rejer, asparges, sauce og krydderurter.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad












Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej Ann-Christine.
Når jeg skal lave mad bruger jeg altid opskrifter fra Valdemarsro og jeg har alle kogebøgerne, det er nogle super gode opskrifter i laver.
Jeg skal lave Sauce Mousseline til en forret til 45 personer. Kunne det være en fordel, at lave saucen i god tid og vente med at vende den piskede fløde i til lige inden den skal serveres?
Rigtig god dag
Hej Lene
Tusind tak for din søde hilsen, jeg er rigtig glad for du har glæde af mine opskrifter og kogebøger ♡
jeg tror det vil kunne lade sig gøre, men saucen vil sætte sig når den køler af, så du vil måske skulle lune den meget forsigtigt i et vandbad. jeg har ikke testet det, så det er nok en god ide at give det et forsøg inden middagen :)
God fornøjelse med madlavningen
Kh Ann-Christine
Ka denne ret med asparges og sauce ikke spises kold – som forret ? Og laves et par timer i forvejen ? Jeg skal have forret med til veninde komsammen. Opskrift lyder lækkert
Hej Helga
Mousselinesaucen kan fint laves i forvejen og kan holde sig i nogle timer på køl. Asparges kan også gøres klar, så det er lynhurtige at tilberede, men jeg vil vente med at tilberede dem til lige inden servering, så de er lune, for det smager virkelig fantastisk.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Kan Mousselinesaucen tåle at blive varme op igen, hvis man laver den tidligere på dagen.?
Hej Louise
Det kan den ikke, desværre. Men den kan serveres kold
Kh Ann-Christine
Kan man lave den med hollandaise saucen?
Tak for dejlige opskrifter.
Hej Jane
Tak for din søde hilsen. Ja, det er rigtig lækkert med hollandaise sauce til asparges også.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine