Ceviche med laks
Ceviche med laks er skøn som forret eller til en let hovedret på en lun sommerdag, blot serveret med en god grøn salat, lidt vinaigrette, godt brød og et glas kølig hvidvin til.
Det er let, sommerligt og vildt lækkert.
Retten kan også serveret i vinterhalvåret og den smager skønt som en forret til festlige middage eller nytårsaften, hvor man gerne vil have lidt lækkert på bordet. Derudover kan den skønne ret varieres med forskelligt fisk, det kan du se tip til under opskriften.
Prøv også: min opskrift på rejecocktail >>
Arbejdstid 10 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Ceviche med laks
- 600 g laks i sushikvalitet, optøet - * se tip omkring frost.
- 1 citron, saften herfra
- 2 lime, saften herfra
- 2 spsk frisk koriander, finthakket
- 1 fed hvidløg, presset
- 2 avocado, skåret i tern
- 0,50 rødløg, finthakket
- 1 nektarin
- flagesalt
- sort peber, friskkværnet
- 1 håndfuld frisk koriander, til drys
- Til servering
- 1 brød
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Tø den frosne laks op langsomt i køleskab.
Skær laksen i tern og vend fisketernene i citron og limesaft, rørt sammen med hvidløg, koriander, salt og peber. Lad det stå på køl og trække i mellem 10 og 30 minutter – alt efter hvor tilberedt du ønsker fisken.
Vend den marinerede laks med avocado, rødløg og nektarin inden servering og anret på tallerkener med et drys koriander og godt brød.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej Ann-Christine!
At marinere rå fisk i citronsaft er ikke en tilberedning, som på nogen måde kan sidestilles med varmebehandling.
Skal man være sikker på, at der ikke er parasitter i, så skal man fryse fisken ned til minus 20 grader i min. 24 timer eller bruge fisk fra en lukket og parasitfri akvakultur.
– En almindelig dybfryser er kun minus 18 grader, og så lyder anbefalingen på 96 timer = 4 døgn.)
Vh. Janus Jensen
Hej Janus,
Man skal endelig gøre som man finder bedst – og holde sig opdateret på fødevarestyrelsen hvis man vil.
Jeg køber selv fisken af høj kvalitet og frossen til sushi, som beskrevet i tips under opskriften
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej Ann -Christine.
Tusinde tak , for alle dine super lækre opskrifter.
Glæder mig altid til dine nye ideer !
Køber din bøger i det nye år.
Godt nytår.
Vh
Annette Essemann
Mange tusind tak for din søde hilsen. Det er jeg virkelig glad for og jeg håber du får stor glæde af kogebøgerne.
Det gør mig rigtig glad, at du har glæde af mine opskrifter ♡
Rigtig godt nytår!
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine
Jeg er faldet over din opskrift og tænker jeg vil prøve den. Kan du hjælpe med hvor stor en portion jeg skal lave hvis jeg tænker forret til 10 personer ?
Vh
Mette
Hej Mette
jeg ville nok beregne opskriften til 7 personer til en forret til 10 personer
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine