Torsk i filodej med pesto og æble
Her får du en lækker og nem opskrift på torsk i filodej med pesto og æble. Den er super nem og enkel, men ser virkelig fin ud at servere og det hvide fiskekød bliver så uimodståeligt lækkert af at blive bagt i en lille pakke med pesto og æble.
En rigtig dejlig ret, både til nytåret og resten af året.
Jeg kommer de ristede pinjekerner i for et lille ekstra knas – men grofthakkede hasselnødder kunne også være skønt!
Rigtig godt og lykkebringende nytår til jer ☆
Prøv også: flere skønne opskrifter med torsk her >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Torsk i filodej med æble og pinjekerner
- 600 g torskefilet
- 40 g smør, smeltet
- 1 pakke filodej, (4 ark)
- 50 g pesto
- 2 æble, i små tern
- 40 g pinjekerner, ristede
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Skær torskefiletten ud i fire lige store stykker og krydr dem med salt og friskkværnet peber. Pensl filodejen med smeltet smør og placer et stykke torsk på hvert af de fire ark filodej.
Smør en spiseskefuld pesto på hver stykke torsk, drys med æbletern og ristede pinjekerner. Fold filodejen sammen til en pakke ala en kuvert og læg pakkerne på en bageplade med bagepapir.
Bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 20-25 minutter, til de er gyldne og sprøde.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Kan man fryse torske pakkerne?
Hej Birita
Jeg kan desværre ikke forestille mig, at det vil være godt at fryse dem, men har ikke testet det
Kh Ann-Christine
Det lyder som en god ide
Tak skal du have
Hej AC
Allerførst, jeg er så glad for at jeg valgte medlemskab hos Valdemarsro.
Emilie skriver hun godt kunne ønske instruktion i foldning af filodej. Det er en super ide. Jeg fedter altid rundt og har ofte tænkt på at søge vejledning i foldeteknikken. Måske du kunne tage et billede til brug i opskriften.
God dag til dig
Hilsen Ann-Charlott (AC)
Hej Ann-Charlott,
Tusind tak, det er jeg rigtig glad for at høre!
Jeg vil gerne lave en video med opskriften når vi på et tidspunkt tager fat på at lave videoer igen :)
Men ellers prøv at søge på foldning af en klassisk konvolut, det er samme princip og så blot vende pakken om efter den er foldet, så samlingerne ligger nederst.
Rigtig god fornøjelse og skøn dag til dig også ♡
Kh Ann-Christine