Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/makrelmousse/

Makrelmousse – røget makrelrilette

Makrelmousse er en skøn og lækker lille ret, som med jævne mellemrum er at finde på vores frokostbord i weekender og ferie – og indimellem hvis vi har lyst til en ekstra lækker frokost i hverdagene.

Retten kan snildt opbevares til dagen efter og laves 1-2 dage i forvejen, og så smager makrelmousse dejligt til alt fra ristet rugbrød, på en grøn salat med radisser, forårsløg og urter og den er temmelig skøn i hjemmelavede bagels eller sandwich i det hele taget. Perfekt, nu hvor picnic sæsonen nærmer sig med hastige skridt.

PT10Mter

Røget makrelmousse

4 pers.    10 minutter
4 pers.
Ingredienser
  • 200 g røget makrel, uden skind og ben
  • 1 spsk mayonnaise
  • 1 dl cremefraiche 18 %, alternativt 38%
  • 1 håndfuld purløg, finthakket
  • 1 citron, 1 spsk. saft herfra
  • flagesalt
  • sort peber, friskkværnet
Udskriv opskrift
10 minutter
Fremgangsmåde

Rør makrelstykkerne sammen med mayo og cremefraiche – brug en gaffel og rør til makrellen er helt findelt og moussen har en god cremet konsistens.

Rør citronsaft og purløg i, smag til med salt og peber.

Serveres på fx sprødt ristet rugbrød med salat, urter og mere purløg + gerne radisser eller forårsløg, hvis de er i sæson.

Tilbehørforslag
Ristet rugbrød, purløg, urter og salat