Fiskefingre


Hjemmelavet fiskefingre er så lækkert og med to børn som er meget begejstrede for fisk, så er dette lidt af en livret herhjemme hos os.
Det er super nemt at lave fiskefingre selv, og man kan bruge mange forskellige slags hvide fisk til at tilberede retten. Laver man det i ovnen er også ekstra nemt og man sparer både tid og fedtstof.
Favoritten til tilbehør i min familie er ovnbagte kartofler, grøntsagsstave og en lækker hjemmelavet aioli eller remoulade.
Prøv også: min bedste opskrift på hjemmelavet nuggets >>
Arbejdstid 15 min.
Antal 4 pers.

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Fiskefingre
- 1 dl rasp
- 1 øko citron, fintrevet skal herfra
- 1 spsk bredbladet persille, finthakket
- 2 æg
- 25 g hvedemel
- 25 g fuldkornshvedemel
- 500 g torskefilet, sejfilet, helleflynder eller anden hvid fisk
- salt
- sort peber, friskkværnet
- Til servering
- 1 kg kartofler, skåret i både
- 1 spsk olivenolie
- salt
- 1 agurk, skåret i stave
- 50 g remoulade
- 1 citron, i både
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Kartoffelbåde
Vend kartoflerne i olie og salt og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i 25-30 minutter til de er sprøde og gyldne.
Fiskefingre
Bland rasp, citronskal, persille, salt og peber.
Pisk ægget sammen med en gaffel i en dyb tallerken
Skær fisken i tykke strimler. Vend fiskestykkerne med hvedemel, fuldkornsmel, salt og peber.
Dyp dem derefter en ad gangen i tallerkenen med æg og til sidst i raspblandingen.
Læg dem på en bageplade med bagepapir og bag i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft i cirka 20 minutter.
Servering
Server fiskefingrene med kartoffelbåde, remoulade, agurk i stave og citron til at dryppe over
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej
Kan man fryse dem efter tilberedning og tø samt varme dem op en anden dag ?
Jeg har ikke testet det, så skal ikke kunne sige om det bliver godt.
Måske vil jeg tro at fisken bliver lidt kedelig af frys og optøning, men det må komme an på en prøve
Rigtig glædelig jul
Kh Ann-Christine
hvilken fisk bruger du til denne opskrift? hilsen Joakim
Hej Joakim,
Torsk, eller anden hvid torskefisk. Det står i ingredienslisten :)
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Rigtig lækker opskrift! De er geniale med ærtedip og bagte rodfrugter til 🤩
Hvor er det dejligt at høre! Tak for din søde hilsen og tilbagemelding på opskriften
Kh Ann-Christine