Aioli – hvidløgsmayonnaise
Aioli er den skønneste dip til alt fra kartoffelfritter til fiskefingre, hjemmelavet burger, til at smøre på brød i stedet for smør og så er det helt obligatorisk til den skønne moules frites og pil selv rejer.
Jeg laver også gerne den lækre hvidløgsmaynnaise til en spansk tapasanretning med sprøde brød, charcuteri, oste og grønt. Det er super nemt at lave aioli selv og det tager kun et splitsekund hvis man bruger en stavblender – men den mere traditionelle metode med håndmikser er også glimrende og her får du begge opskrifter på en og samme tid.
Prøv også: min bedste opskrift på persillepesto >>
Arbejdstid 10 min.
Antal 1 glas
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Aioli - hvidløgsmayonnaise
- 1 æg
- 2 fed hvidløg, presset
- 0,50 citron, 1 spsk saft herfra
- 1 tsk hvidvinseddike
- 1 tsk sukker
- 1 tsk dijon sennep
- 0,50 tsk flagesalt
- 1 dl olivenolie, mild og smagsneutral
- 1 dl avocadoolie, eller anden mild og smagsneutral olie
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Aioli med bamix stavblender
Kom alle ingredienserne i en blenderskål og brug bamix stavblenderen* til at blende det sammen til konsistensen tykner. Bevæg blenderen op og nem i skålen, så der bliver tilført luft og aiolien bliver cremet og super lækker.
Brug bamix med den lille skive med huller
Aioli med håndmikser
Tag alle ingredienserne ud af køleskabet i god tid og lad dem stå på køkkenbordet, så de får stuetemperatur inden aiolien laves. På denne måde sikre man at hvidløgsmayonnaisen ikke skiller (især en risiko hvis den tilberedes med håndmikser).
Kom æg og salt i en skål og pisk det sammen med håndmikseren, hvorefter presset hvidløg, sukker, citronsaft, hvidvinseddike og sennep piskes i. Tilsæt olien lidt af gangen i en tynd stråle, mens der konstant piskes på fuld hastighed. Stop når hvidløgsmayonnaisen har den rette konsistens.
Smag til med salt.
Har lige prøvet stavblender versionen og den er tynd som vand efter mange minutter…. hmm… hvor længe skal man blende ?
Det er meget vigtigt, at beholderen, som tingene blendes i, er lige så eller ikke meget bredere end selve blenderen. Tit kommer en stavblender med en form for målebæger; brug den eller en anden, smal skål eller målebæger, Heidi :-)
Vi her hjem oplevede det samme. Men så efter noget tid i køleskab blev den tyk.
Nu jeg ikke kok og det var mit første forsøg men tro det skal køles ned så blir det tykt
Tusind tak for fif med bamixen😎det der tager mig 10 min med krydsede fingre og tålmodighed tager nu et minut. En lækker tyk cremet aioli med capers serveret sammen med drivhusets store tomater og pesto af bedste slags plus surdejsflutes😄
Jeg har lige noteret at det er en bamix blender jeg bruger, måske gør det forskellen?
Hvis du starter en halv time før; så kan man med fordel presse hvidløg ned i olien, du skal lave mayo med. Dermed får du en hvidløgsinfused olie, som gør, at hvidløgen ikke ligger direkte nede i din aioli og dermed trækker og bliver meget stærk og spids, men den har en tilpas og mild smag. :-)
Jeg har prøvet med stavblender, det ville ikke stivne. Så gik jeg over til mixer tilføjede 1 æg… Uden resultat. Tilføjede et æg mere, den vil stadig ikke tykne. Men smagen er god.
Hvilken stavblender har du mon brugt? En Bamix?
Hej Ann-Christine
Synes det er svært at finde en olivenolie, som er mild i smagen – hvilken en bruger du?
Jeg synes dem fra Urtekram, Änglemark eller levevis er gode og forholdsvis milde.
De har stadig lidt smag af oliven og det er jo en smagssag om det bliver for meget alligevel – hvis du ikke synes de er helt milde nok til mayo/aioli, så prøv evt med urtekrams solsikkeolie
Kh AC
Nej det er ikke en bamix. Men burde det ikke tykne når jeg gik over til håndmixer? Det blev en anelse tykkere efter en nat i køleskabet, men slet ikke som mayo.
Jeg er vant til at lave ajoli på spansk maner med langtidsholdbar mælk, mild olie(1:2) og hvidløg. Det behøver ikke være bamix men smal skål. Det er vigtigt at ingredienserne har samme temperatur og man begynder nedefra og op. Hvis den er for tynd tilføj langsomt lidt mere olie
Jeg tror måske det er typen af stavblender der gør det … men ellers prøv endelig håndmikservejledningen til næste gang. Du kan også tage den aioli du har rørt ud af køleskabet og lade den få stuetemperatur.
Tag et æg ud og pisk det med salt med håndmikseren og tilsæt derefter den rørte aioli en spsk af gangen mens der piskes på høj hastighed med håndmikseren.
Kh AC
Er det både æggevide. og blommen mon?
Hej Ann-Christine
Jeg har en bamix, men du nævner en blendeskål du bruger til aioli, hvilken er det?
Er rigtig glad for mange af dine opskrifter TAK❤️
Hilsen Lisbeth
Hej Lisbeth,
Tusind tak, for din søde hilsen, det er dejligt at høre :)
Til aioli er det blot den høje smalle cylenderskål, som jeg mener fulgte med da vi købte den (for ca 10 år siden)
Kh AC
Mums, den er god! Og nem, så tak for opskriften… og alle de andre dejlige opskrifter du lancerer! ❤️
Hvor er det dejligt at høre! Tusind tak for din søde hilsen
Kh Ann-Christine
Hej, tak for opskriften ? den blev cremet og smagte godt
Hvor er det dejligt at høre, mange tak for din fine tilbagemelding på opskriften
Kh AC
Bruger du mon pasteuriserede æg?
Salmonella i æg er “uddød”, så du behøver ikke længere bruge pastoriserede. De behøver heller ikke være oko.
Jeg bruger rå økologiske danske æg, da fødevarestyrelsen har sagt ok for det – men vurder endelig hvad du har det bedste med selv og tjek også gerne fødevarestyrelsens anbefaling, hvis du vil
Kh AC
Hold fast, hvor er det bare en god og SUPER NEM aioli!
Jeg har lavet den med stavblender (ikke Bamix) – og det tog jo bare 10-20 sekunder! SÅ nemt – og SÅ lækkert!
TAK for dine fantastiske opskrifter.
Mange hilsener fra Lene / Brøndby Strand
Skønt at høre! Mange tak for din søde hilsen og fine tilbagemelding på opskriften
Kh AC
De sidste gange jeg har lavet det er det blevet tyndt som vand. De første gange efter jeg fik opskriften lykkedes det fint og det smagte fantastisk – hvad har jeg gjort forkert? Den sidste gang forsøgte jeg endda at temperere tingene først.
Hmm, godt spørgsmål det ved jeg sørme ikke … bruger du stavblender eller håndmikser?
Hej igen.
Jeg bruger stavblender. Har lige forsøgt igen, og denne gang har jeg tempereret ingredienserne og brugt bæger der hører til stavblenderen, og for 5. gang i træk blev det tyndt som vand ?Er der nogen bestemt rækkefølge man hælder i bægeret?
Hej Har lavet aioli mange gange med vilkårlig stavblender og i et smalt bæger.
1. Det er VIGTIGT at alle ingredienser har samme temperatur.
2. Det er VIGTIGT IKKE at hæve blenderen, de første 10-15 sekunder, men blende helt nede i bunden, inden man MEGET langsomt hæver blenderen. Mayoen skal ligesom tykne fra bunden og op ad, men langsomt. Så skal det nok lykkedes.
Hejsa,
har aldrig haft stor succes med hjemmelavet aioli, men vil nu give det et nyt forsøg?. Kan jeg mon bare bruge en røremaskine og hælde alt i der på én gang?
Hilsner
Anette
Hej. Tak for forsøget på en opskrift.
Jeg fulgte opskriften til brug af stavblender.
Farven var god men det stopper også der.
Det blev – og nu må i ha’ undskyldt mit jysk – noget værre sjap.
Sikke en frygtelig omgang jeg diskede op med. Spild af penge, tid og æg fra fritgående høns.
Tag venligst opskriften ned.
Hej Rune
Opskriften fejler ikke noget, jeg har selv lavet den adskillige gange – men jeg vil gerne præcisere at det skal være en bamix stavblender der skal bruge, da det er den jeg bruger og med et godt resultat :)
Du kan jo evt prøve at søge på youtube videoer med aioli og bamix – det er ikke et forsøg jeg har lavet, men en helt almindelig kendt fremgangsmåde
Skøn dag til dig
Kh Ann-Christine
Hej
Jeg har lavet den i dag, uden Bamix stavblender – Den blev MEGA god ved andet forsøg.
Første forsøg mislykkedes, da jeg havde brugt en stor skål. Måske du begik samme fejl, Rune?
Ved andet forsøgt brugte jeg et smalt glas, hvor blenderen kun lige kunne være i… Den var super!
Mvh. Sofie
Opskriften fungerer perfekt og smager skønt!
Den opskrift er bare god og nem. Super!
Anvend det høje plasticglas, der fylder med din stavblender. Så kører det.
Et enkelt spørgsmål: Da det var første gang, jeg forsøgte mig, fulgte jeg opskriften slavisk. Hvilken ingrediens skal man regulere indholdet af at gøre aiolien mindre flydende?
Mere olie vil gøre aiolien tykkere.
Jeg kommer alle ingredienser i en blender på nær olien , der tilsættes i en tynd stråle ,mens blenderen arb. Det blev en fin konsistens , Annette
Hej
Er det et helt æg – med æggehvide? andre opskrrifter er kun med æggeblomme.
vh
John
Ja, jeg bruger et helt æg til denne opskrift, inkl æggehvide.
Hvor er det dejligt at du skriver hvilket bamixtilbehør du bruger👍
Har lige lavet aioli med succes💪Og den smager fantastisk. Tak for alle dine skønne opskrifter👏
Hej Yvonne
Mange tak for din søde hilsen og dejlige tilbagemelding på mine opskrifter
Kh Ann-Christine
Tak for en god opskrift på aioli – første gang, at jeg endelig får lavet det rigtigt efter at have fundet denne opskrift :-)
Jeg brugte min stavblender fra Kitchen Aid og den medfølgende høje plastik-fætter ;-)
Hvor er det dejligt at høre! Tak for din søde hilsen og tilbagemelding på opskriften
Kh Ann-Christine
Har lige lavet den med håndmixer. Skulle bruge lidt mere olie, men resultatet blev perfekt😊 Første gang jeg prøver, men bestemt ikke sidste gang.
Første gang jeg har lavet aioli og tak for det, Anne Christine – det lykkedes til fulde – selv med min gamle Braun-stavblender: perfekt konsistens og smag! Mums jeg glæder mig til min mand laver aftensmad med friskfanget rimmet torsk, jomfruhummerhaler og lidt koldrøget torsk med ristet rugbrødsdrys OG din skønne aioli!
Hvor er det dejligt at høre! Tusind tak for din søde hilsen og tilbagemelding på opskriften :)
– det lyder som det lækreste måltid I fik ♡
Kh Ann-Christine
Jeg har brugt håndmixer i en medfølgende beholder. Fulgt alle forskrifter og den blev desværre næsten tynd som vand. Prøvede herefter en anden opskrift og der lykkes det første gang. Jeg vil tro der er et eller andet i opskriften der driller, og det er ikke hvilken mixer man bruge, de har altså samme funktion ;) De fleste andre opskrifter brugte kun æggeblomme, så måske den ekstra æggehvide giver for meget væske, og så havde alle de andre opskrifter det til fælles at de kun brugte æg i stue temperatur, hvilket også var gældende for den opskrift der lykkes for mig :) Tak for alle dine opskrifter, alle vi har prøvet herhjemme er et hit hos både voksne og børn, dette er første gang vi ikke har kunne fået noget til at lykkes, de andre 100 gange vi har brugt dine opskrifter har alt været perfekt :)
1 hel æg, 2dl. alm olie som solsikke /raps, lidt ædike, senep, salt og peber.
Jeg bruger en hel alm stavblænder i max . 1 min, i øvrigt ganske ligegyldigt med temp. på æg/olie.
Ellers prøv søge på verdens nemeste majo eller majonæse på 1 min
Når grund majo er færdig vil jeg komme hvidløg i eller hvad man ellers synes den skal smage af
Det har aldrig nogensinde været en Aioli eller Allioli, som den hedder på Spansk.
Hilsen fra Spanien
Hvor lang er holdbarheden??
Det står øverst i opskriften – samme sted som tid, mængde mv
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Typen af håndmixer/stavblender spiller ingen rolle. Grunden til at mange oplever at den bliver tynd, er fordi at der er alt for meget flydende i. Jeg ville droppe både eddike og avocadoolie samt æggehviden. Æggeblomme, sennep og olie er vejen frem, og så hvidløg, citron og salt til at give smag. Virker hver gang
Hej kære jer
Håber i kan hjælpe med at fortælle hvad POKKER jeg gør forkert… snøft snøft…. Det er NU 4. gang jeg prøver at lave denne mayonnaise UDEN HELD…. Plask tynd…. Jeg føler den slavisk jeg har en BAMIX blender jeg sætter den korrekte Skive på, gør lige nøjagtig hvad der bedes om!
Hjælp mig… hvad pokker gør jeg dog forkert ( min mand prøvede osse UDEN held) syntes det er blevet “for dyrt” at blive ved med at prøve…… men andre kan…. :-)
Takker mange gange på forhånd og ser frem til at høre fra jer. Dejlig dag til jer :-)
Venlig hilsen
Jeannie Dupont
Sendt fra min iPhone
Kære Jeannie
Har du prøvet at sætte bamixen helt ned i den smalle skål, så den står mod bunden, køre noget tid der og langsomt løfte den fra bunden af skålen?
jeg læser i alle tips og tricks fra andre i kommentarfeltet at det har hjulpet nogen at gøre sådan, så jeg håber meget at det kan hjælpe dig også :)
Kh Ann-Christine.
Super lækkert!
Jeg brugte 1.5 dl rapsolie og lavede lynhurtigt en super cremet aioli med en helt almindelig stavblender (alle ingredienser ned i beholderen og vupti)
Hej Erik
Mange tak for din fine tilbagemelding på opskriften, det er jeg glad for at høre :)
Rigtig god weekend
Kh Ann-Christine
Alt for bitter, måtte fylde en stor klat Hellemanns ned i. Jeg fulgte tul punkt og prikke inkl bamix. Tror ikke olivenolie er god til det.
Det kommer meget an på hvilken olivenolie man bruger, – og smag og behag selvfølgelig :)
Nogle olivenolier er mere milde i smagen end andre, og jeg bruger gerne en mild til mayo
Godt nytår
Kh Ann-Christine
Hvis aiolien bliver for tynd, så er der en effektiv snydeløsning: tilsæt en lille smule (købe)mayonnaise- de stabilisatorer som er i den, vil under ny piskning lave en dejlig fed aioli.
Smart trick, det skal da testes :)
Kh Ann-Christine
Der er tidligere skrevet om bitterhed ved brug af hvidløg. Knus hvidløget mindst 10 minutter før det skal bruges og lad det ligge i fri luft. Så iltes det aromatiske forbindelser til stabile forbindelser og alene den ren hvidløgssmag er tilbage.