Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/chili-cheese-tops/

Chili Cheese Tops opskrift

De hjemmelavede chili cheese tops er fantastiske. Super knasende sprøde udenpå og med varm smeltet ost inden i.

Det er lige lykken for alle os der har en svaghed for smeltet ost og for ost i det hele taget – chili cheese tops er perfekte som en snack eller tilbehør til mexicanske retter.

Vi lavede dem som en lille forretssnack inden en middag, som mindede meget om denne menu. Men de er også gode som snacks, til en mexicanske tapas menu, eller helt simpelt bare til en god film sammen med en stor skål popcorn. Det er nogle små kalorietætte størrelser; greasy, sprøde og fyldt med ost, uhmm!

PT15M

Chili cheese tops

8 stk    15 min.
8 stk
Ingredienser
Udskriv opskrift
15 min.
Fremgangsmåde

Riv cheddarosten på et rivejern og bland osten med finthakket jalapenos og røget paprika. Form runde kugler af osten og ved ostekuglerne i hvedemel, derefter i æggehvide og tilsidst i rasp som er rørt med salt og peber.

Dybsteg i varm olie i et par minutter til de er gyldne og sprøde. Lad dem dryppe godt af på et stykke køkkenrulle og spis mens de er lune, som snack eller forret inden fx en mexicansk middag med taco eller tortilla på menuen.

valdemarsro youtube

Se videoen, hvor jeg viser hvordan jeg laver opskriften her >>