Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/burritos-med-oksekoed/ Aftensmad Efterår, Familiefavoritter, Forår, Mexicansk, Sommer, Vinter

Burritos med oksekød ala chimichanga

Her får du min opskrift på en lækker burritos med oksekød tilberedt ala chimichanga og serveret med en frisk mangosalsa, som er et super godt makkerpar med den smovsede burrito.

Chimichanga er traditionelt en friturestegt burrito, så den bliver sprød og smovset. Jeg laver den som regel i ovnen, hvor jeg gratinere den med ost – eller som her på panden, hvor jeg steger den i ost, så den bliver sprødt stegt i osten. Det er SÅ lækkert og kan varmt anbefales.

Prøv også: opskrift på guacamole >>

PT45MPT45M4

Burritos med oksekød ala chimichanga

Tid i alt45 min.
Arbejdstid45 min.
Antal4 pers.
Ingredienser
  • Burritos
  • 400 g hakket oksekød
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • 1 spsk sriracha chilisauce
  • 1 tsk røget paprika
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 1 tsk frisk oregano
  • 75 g flødeost, naturel
  • 25 g koncentreret tomatpuré
  • 1 dåse sorte bønner, drænet og skyllet
  • 4 tomat
  • 2 avocado, i tern
  • 50 g jalapenos
  • 8 tortillas pandekager, store
  • 300 g cheddar ost
  • 2 spsk olivenolie
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • Mangosalsa
  • 1 mango, i små tern
  • 2 avocado, i små tern
  • 1 håndfuld frisk koriander, finthakket
  • 1 håndfuld frisk basilikum, finthakket
  • 2 øko lime, saft og fintrevet skal
  • flagesalt
  • sort peber, friskkværnet
  • Til servering
  • 1 dl cremefraiche 18 %
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Burritos
Brun oksekødet af på en varm pande med olivenolie, under omrøring. Tilsæt hvidløg, sriracha, røget paprika, spidskommen og oregano og rør det godt sammen.

Tag af varmen og tilsæt tomatpure, flødeost og bønner, smag til med salt og peber.

Halver tomaterne og skrab kernerne ud – kom evt tomatkernerne i mangosalsaen. Skær tomatkødet i tern.

Varm tortillapandekagerne på en pande, til de er bløde og smidige. Gnid hver tortilla med olie på begge sider. Kom lidt avocado, lidt tomat, et par jalapenos, og cheddar i en stribe på midten af hver tortilla. Kom 3-4 spsk fyld på og fold enderne sammen og rul en stram pakket burrito.

Sæt med lukningen vendt ned, fortsæt med resten af burritos.

Kom 2 spsk ost på en varm pande ved middel varme, drys en knivspids chiliflager på og sæt burritoen på osten. Steg den i cirka 1-2 minutter på hver side til den er sprød og gyldenbrun.

Vend burritoen og steg den på brødsiden i ca. 1½-2 min.

Mangosalsa
Vend mango, avocado, tomatkerner og krydderurter sammen i en skål. Smag til med limesaft og skal, chili, salt og peber og rør det godt sammen.

Server de varme sprøde chimichanga burritos med mangosalsa og cremefraiche.