Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/laks-citronsauce/

Laks med citronsauce og kapers

Laks med citronsauce og kapers er virkelig lækkert og den syrlige citronsauce med kapers er et af de hverdagshit, som vi rigtig godt kan lide.

Citronsaucen er nem at lave og har en skøn cremet friskhed, med mild smag af hvidløg og de skønne kapers er et rigtig godt tilbehør til laksefilet.

Server fx den lækre bagte laks med citronsauce, kapers og med tilbehør af fx pasta og lækker grøn salat.

Prøv også: Opskrift på grøn salat til laks >>

PT20M

Laks med citronsauce og kapers

4 pers.    20 min.
4 pers.
Ingredienser
  • Laks
  • 4 laksefiletter
  • 1 fed finthakket hvidløg
  • revet øko citronsskal
  • Citronsauce med kapers
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk ekstra jomfruolivenolie
  • 4 spsk citronsaft + revet øko citronsskal
  • 2 spsk kapers
  • 1 1/4 dl græsk yoghurt
  • salt
  • friskkværnet sort peber
Udskriv opskrift
20 min.
Fremgangsmåde

Laks
Varm ovnen op til 175 grader varmluft. Læg laksen på en plade med bagepapir, drys dem med salt, peber, fintrevet citronskal og finthakket hvidløg.

Bag laksen i ovnen i 16-20 minutter.

Citronsauce med kapers
Varm olien i en lille gryde ved middel varme, kom hvidløg i og steg det i 1 min. Skru ned for varmen. Rør citron, kapers og citronpeber i og lad det koge i 5 min. Tilsæt så yoghurt og varm forsigtigt saucen igennem, den må endelig ikke koge.