Waldorfsalat


Jeg har lavet sådan en helt klassisk smuk julede waldorfsalat og nu får salaten lige lov at trække nogle timer, inden vi skal spise i aften – det bliver den nemlig kun bedre af.
Min plan er, at servere salaten som tilbehør til lækre langtidsstegte kyllingelår i aften til aftensmaden, sammen med ovnstegte kartofler og måske med denne sprøde grønkålssalat til også.
Tip
Waldorfsalat smager forrygende med en rest god kyllingekød blandet i salaten!
Prøv også: opskrift på hjemmelavet rødkålssalat >>
Waldorfsalat
- 75 g valnødder
- 3 stængler bladselleri, i tynde skiver
- 2 æbler, i små tern
- 150 g grønne vindruer, halveret
- Dressing
- 1 1/2 dl cremefraiche 18 %
- 1/2 dl piskefløde
- 1 tsk rørsukker
- salt
- sort peber, friskkværnet
- 1 tsk æblecidereddike
Hæld kogende vand over valnødderne og dup dem tørre. Det kogende vand fjerner bitterstofferne i valnøddeskallen.
Sæt et par valnøddekerner og blade fra bladselleri til side til pynt.
Vend valnødder, æbler, selleri og vindruer godt sammen i en skål.
Rør dressingen sammen og smag til med sukker, salt, peber og citronsaft eller eddike.
Vend dressingen i salaten.