Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/glaseret-skinke/ Aftensmad Julefrokost, Juleopskrifter, Vinter

Glaseret skinke og hamburgerryg

Glaseret skinke eller glaseret hamburgerryg er ikke en ret vi laver ofte – men hvor smager det jo godt!

Det er en traditionel ret på det danske julefrokostbord og en dejlig ret til en søndagsmiddag, som ikke kræver så meget arbejdstid og stort set passer sig selv i ovnen. Så er der tid til juleklip eller måske konfektlavning imens.

Fremgangsmåden på glaseret skinke og hamburgerryg er den samme, så du kan helt frit bruge både skinke og hamburgerryg. Jeg kan godt lide at glaseringen får lidt friskhed af ingefær og appelsin, så den skønne ret får lidt kant.

Prøv også: opskrift på grønlangkål >>

PT3HPT20M4

Glaseret skinke

Tid i alt3 timer
Arbejdstid20 min.
Holdbarhed2 dage
Antal4 pers.
Ingredienser
  • 1 kg skinke, eller hamburgerryg
  • 3 spsk dijon sennep
  • 1 spsk honning
  • 2 spsk brun farin
  • 1 spsk ingefær, friskrevet
  • 0,50 øko appelsin, fintrevet skal og en smule saft
  • 1 dl rasp
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Kom skinken med sværen opad i et ovnfast fad. Hvis det er en skinke i net, så lad den blive i nettet og sæt dem med sværen op. Sæt et stegetermometer i midten af skinken for at sikre, den ikke får for længe.

Kom 2 dl. vand i bunden af det ovnfaste fad og sæt skinken på en rist i fadet og bag den i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i cirka 1 time og 30 minutter – eller til skinken, har en kernetemperatur på 65 grader.

Tag skinken ud af ovnen, lad den køle lidt af.

Fjern evt. net og svær, men uden at fjerne fedtkanten, der ligger lige under sværen. Rids skinkens fedtkanter godt igennem, så den lækre sennepsgratinering kan give bedst muligt smag til kødet. Læg skinken tilbage i det ovnfaste fad.

Rør glaseringen sammen af dijonsennep, honning, farin, revet ingefær og fintrevet appelsinskal og 1-2 spsk appelsinsaft. Pensl et tykt lag på hele skinken og drys til sidst med rasp, til skinken er helt dækket. Sæt den glaserede skinke i ovnen igen og bag den i ca. 15 minutter ved 175 grader varmluft, til gratineringen er sprød og gylden.