Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/juleleverpostej/

Rørt Juleleverpostej

Rørt juleleverpostej smager herligt og så er det tilmed en nem lille sag at tilberede og medbringe til julebordet.

Opskriften på rørt juleleverpostej er lige sagen til julefrokosten, julebordet eller bare derhjemme i familien. Jeg kan rigtig godt lide at lave hjemmelavet leverpostej fra bunden, og det er et dejligt projekt som giver en virkelig lækker velsmagende postej. Men hånden på hjertet, så får langt de færreste af os lavet hjemmelavet leverpostej fra bunden. Det er lidt omstændigt at få fat i økologisk lever og så er det til gengæld så dejligt nemt at peppe en god købt leverpostej op, så den bliver helt julet, ekstra lækker og helt ‘hjemmelavet-agtigt’.

Prøv også: min opskrift på lakserillette >>

PT45M

Rørt juleleverpostej

Tid i alt45 min.
Arbejdstid30 min.
Antal4 pers.
Ingredienser
  • 6 skiver bacon
  • 50 g champignon, skåret i små tern
  • 400 g leverpostej
  • 2 spsk piskefløde
  • 0,50 tsk allehånde, stødt
  • 0,50 tsk stødt nellike
  • 1 tsk timian, tørret
  • 1 spsk tranebær, tørrede og finthakket
  • 2 spsk hasselnødder, finthakket
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • Derudover
  • 1 spsk smør, til stegning
  • 250 g champignon, i kvarte
  • 0,50 håndfuld frisk timian, til servering
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Fremgangsmåde

Varm smørret op på en pande og steg baconen sprød. Tag af varmen, skær en af baconskiverne i små tern til at røre i leverpostejen og sæt resten til side til servering.

Rist champignon til leverpostejen på den samme pande med baconfedt og smør ved høj varme, til de har fået farve.

Fjern skorpen fra leverpostejen og kom leverpostejen i en skål.

Rør leverpostejen sammen med bacon  i tern, ristede svampe i tern, piskefløde, krydderier, tranebær og hakkede hasselnødder.

om den rørte leverepostej i en ovnfast skål og bag i en forvarmet ovn i 15 min ved 175 grader varmluft.

Rist champignon til servering ved høj varme i smør. Smag til med salt og peber og lun den sprøde bacon. Server den lunede rørte leverpostej med champignon, bacon og lidt frisk timian.