Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/groenlangkaal/

Grønlangkål

Grønlangkål er en klassiker på det varme julefrokost bord og det smager fantastisk til både glaseret skinke, frikadeller eller en julemedister. Klassisk, gammeldags og traditionelt … en ret der bare hører sig til og som smager virkelig dejligt!

Det er enormt hyggeligt at holde fast i disse traditionelle retter fra det danske gammeldagskøkken. Det er jo en historisk arv i vores madkultur, som både er hyggelig og værd at gemme på – og man kan snildt friske den lidt tunge traditionelle julemad op, med frisk og sprød julesalat, grønkålssalat og rødkålssalat. På den måde bliver man heller ikke helt blæst omkuld og tung efter sådan en julefrokostmiddag.

Grønlangkål kan tilberedes både af frisk og frossen grønkål.

PT35M

Grønlangkål

4-6 pers.     35 min.
4-6 pers.
Ingredienser
Udskriv opskrift
35 min.
Fremgangsmåde

 

Sauter grønkålen i smør i 1-2 minutter og hæld derefter fløden ved. Lad grønkålen simrekoge i fløden ved smag varme i ca. 20-30 minutter. Tilsæt evt. lidt mere fløde, mælk eller en smule vand, hvis den bliver for tør.

Smag grønlangkål til med sukker, salt, friskkværnet peber og en anelse muskatnød.

Når kålen er mør og smagt godt til, så kan den enten serveres som den er, eller den kan jævnes en anelse med majsstivelse rørt ud i kold mælk. Lad gerne grønkålen koge videre i 3-5 minutter under omrøring, efter den er jævnet.