Valdemarsro http://www.valdemarsro.dk/ophavsrettigheder-billeder/

Om ophavsrettigheder på billeder – for nej, google og pinterest er ikke en gratis billede database

ophavsrettigheder billeder

I dag vil jeg skrive om noget helt andet end jeg plejer her på bloggen, som jeg jo ellers holder af har fokus på alle de gode ting i livet … og hvis I blot gerne vil nyde de hyggelige og mere ‘klassiske Valdemarsro indlæg’, så spring endelig bare over dette indlæg ;)

Men hvis I selv er bloggere, instagrammere, står bag et eller flere websites eller på noget tidspunkt har lagt billeder ud på nettet – så synes jeg I skal læse med …

Det skal i dag handle om brud på ophavsrettigheder og urettig brug af billeder – hvilket jeg fornylig har fået kendskab til er et temmeligt omfattende problem, ift mine billeder her fra Valdemarsro, der er blevet brugt uden tilladelse.
Det kunne jeg godt vælge at være stille omkring herinde, men jeg synes efterhånden at dette emne fortjener at blive belyst og dette er jo min platform til at gøre det. Det er vist på tide få slået helt fast, at hverken Google eller Pinterest er gratis billeddatabaser, som man frit kan snuppe billeder fra.

Det er en lang historie, og der er virkelig mange sager!

Men lad mig forklare; 

For nogle måneder siden skrev en af mine gode venner til mig, at et af mine billeder var blevet brugt til et firmas nyhedsbrev, uden tilladelse. Det er sket få gange før, at jeg er blevet tippet om at andre har brugt mine billeder og der har jeg blot sendt en mail afsted og ikke gøre et stort nummer ud af det. Det var ikke noget jeg var udsat for i stor stil -troede jeg på det tidspunkt.

Samtidig med den mail om brug af billeder i nyhedsbrevet, fik jeg tippet om at tage kontakt til Morten som står bag Not-Allowed, som tager sig af at håndtere sager om ophavsrettigheder. Det valgte jeg at gøre i den sag og den blev ret hurtigt fundet en løsning på i samarbejde med Not Allowed. Derefter gik der 3 dage, så skrev en læser til mig om et andet billede, der var blevet brugt af en webshop.

Tilfældigheder ville, at der var en masse sammetræf omkring forskellige ting, så jeg meget kort efter fandt jeg ud af, at der faktisk var rigtig mange sites, der havde snuppet billeder her fra Valdemarsro.

Lige pt ser det ud til at det drejer sig om over 200 billeder, der er blevet taget fra Valdemarsro.dk og brugt i alle mulige kommercielle og ikke kommercielle sammenhænge uden mit samtykke!

Det fortæller jeg mere om længere nede, men lad os først lige få et par fakta på plads.

Billeder fra Pinterest og Google er ikke gratis. 
Google har rigtigt nok en billedesøgningsfunktion og Pinterest er rigtigt nok et overflødighedshorn af lækre billeder. Men hverken Google eller Pinterest er skabt til at være en gratis billede database eller til at give websites og blogs lov til frit at bruge billeder de billeder man finder der, som man har lyst til.

Google
Når jeg lægger et billede på min blog, så bliver det automatisk indekseret af Googles billededatabase, fuldstændig lige som når man googler koldhævede boller og finder min blog via en søgning, så kan man finde min blog ved en billedesøgning. Det er jo super smart og jeg bruger ofte selv billedesøgning til at finde specifikke produkter.  Når man bruger googles billedsøgning, så står der ovenikøbet ved klik på hvert eneste billede at ‘billedet kan være beskyttet af ophavsretsloven‘. Google gør altså her opmærksom på, at billederne ikke er et tag selv bord af gratis materiale, man bare kan snuppe til eget brug.

Pinterest
Pinterest er bygget op som en virtuel online opslagstavle, hvor man fra websites kan pinne og gemme billeder man finder inspirerende, nyttige og på den måde gemme links til de sider, hvor billedet stammer fra.  Pinterest fungerer samtidig med at det er en virtuel opslagstavle også som en reklame til den kilde hvor billedet stammer fra -(man kan godt anmode om at få fjernet billeder fra Pinterest, hvis man ikke ønsker sine billeder online pinnet her). Det er SÅ smart et medie og jeg er selv en meget tilfreds bruger af Pinterest.

ophavsrettigheder billeder blog

Man bryder loven om ophavsrettigheder  …

  • når man bruger billeder fra nettet – det gælder blogs, webshops, pinterest, google osv – medmindre selvfølgelig, at man har fået direkte tilladelse til at bruge dem, at de er registreret som ‘må anvendes’ på en detaljeret søgning eller hvis man har købt dem på FreeStock Photosites.
  • når man tager andres billeder og tænker at man må bruge dem, blot man skriver kilde på. Det er stadig brud på loven om ophavsrettigheder, når man ikke har fået tilladelse.
  • når man laver lækre inspirationscollager af soveværelse indretning, nyt køkken mv og snupper løs af billeder fra Pinterest og google til formålet – og selv om andre gør det og selv om også mange andre bloggere henviser til Pinterest som kilde på billedecollager, så er det ikke lovligt. Heller ikke selv om man linker til Pinterest som kilde, eller opretter et board til de billeder man bruger uden at have fået lov. Man kan risikere at skulle betale for brud på ophavsrettighedsloven.
  • når man bruger andres billeder uden tilladelse på sin facebook, instagram eller i nyhedsbreve – faktisk heller ikke selv om man tagger vedkommende på instagram (selv om nogen bliver glade for det, så er der andre der ikke gør), så spørg om lov, det er altid god stil og sympatisk.
  • Loven om ophavsrettigheder kan læses her

Man må altid gerne … – også uden at spørge først

  • Pinne mine billeder her fra bloggen eller repinne dem på Pinterest, hvis de er taget fra min blog.
  • Linke til mine blogindlæg fra facebooksider og dele mine facebookopslag, det bliver jeg kun glad for – lige sådan med links fra blogs, twitter osv.
  • Linke til mine opskrifter fra jeres blogs eller websites – det bliver jeg altsammen så glad for! Elsker jo at mine opskrifter, rejseindlæg, DIY mv bliver brugt :)

Det er i øvrigt god stil at … 

  • Spørge inden du tager et billede fra andre – også selv om det er for at gøre reklame for dem – jeg bliver personligt virkelig glad for sød omtale fra andre blogs og tager det ikke ilde op at man lige i dét tilfælde har brugt et enkelt billede uden at spørge – men andre kan have det anderledes, så det er altid en god ide lige at få lov.
  • Spørge om de vil sende dig billedet i en mail, så har du på den måde dokumentation for at det er okay at bruge det. Jeg siger selv stort set altid ja til en henvendelse om, at man må bruge et billede fra mig, hvis man blot linker til originalindlægget – men husk bare at spørge først.

Dette gælder uanset om det gælder blogs eller virksomheder, private eller professionelle  instagram profiler, facebooksider, nyhedsbeve eller lign. 

Der bliver efterhånden accepteret at … 

  • man kan bruge billeder fra virksomheder til at gøre reklame for dem og linke til deres produkter. Det er dog stadig lidt en gråzone, for jf loven om ophavsrettigheder, så kan man reelt set stadig komme i klemme.

Loven om ophavsrettigheder tager ikke hensyn til …

  • at man er i god tro.
  • at man bruger argumenter som “at andre jo også skriver Pinterest på, som kilde ved billeder”.
  • at det er hundrede år siden, at man lagde billedet (som man ikke havde rettighederne til) op og efterfølgende har glemt alt om det.

Find gratis billeder online

Det er jo fair nok, at man ikke har lyst, tid eller mulighed for enten at skabe sine egne fotos eller at hyre en fotograf. Det er der heldigvis råd for, nemlig at man så i stedet benytter sig af de gratis eller meget billige billeder, som man helt lovligt må benytte sig af. Her er link til nogle af de sites:

I de mange, mange, alt for mange, sager der er lige nu, hvor mine billeder er blevet brugt uden tilladelse, har jeg oplevet …

  • at alt fra store kendte tv-programmer, kommuner, organisationer, webshops, reklamebureauer og andre blogs har brugt mine billeder uden tilladelse
  • at billeder fra min blog er blevet brugt på produktemballage uden tilladelse.
  • at et SEO bureau har brugt flere af mine billeder for at skabe negativ SEO til mit site for sandsynligvis at promovere deres egne kunder
  • at andre har brugt mine billeder til deres opskrifter.
  • at andre sites har sat Pinterest på som kilde til mine fotos – altså uden link til mig.
  • at en har brugt mit billede og i et kommentarfeltet er blevet spurgt: “ej, et fedt billede, har du selv taget det?” hvortil der er svaret “ja, det har jeg med min mobiltelefon”
  • at en organisation har skrevet til mig, at de vil aldrig gøre det igen og lidt længere nede i samme mail; “sidste gang det skete fravalgte anklageren sine krav, da hun havde forståelse for hvem vi var … “
  • at andre sites har brugt mine billeder og sat deres vandmærke på.

I det hele taget er der en del, der ikke har forståelse for eller ved, at man ikke må tage billeder. Nogle få har været i såkaldt god tro, og var det sådan en enkelt sag hist og pist med år i mellem – så havde jeg som tidligere nævnt, blot sendt en venlig mail og bedt dem fjerne billederne.

For mit vedkommende drejer det sig dog om mange sager, som har haft konsekvenser og medført omkostninger for min virksomhed og levebrød, som min blog jo er.

Sådan finder du hurtigt og nemt ud af om andre har brugt dine billeder og illustrationer uden din tilladelse. 

Det er temmelig nemt med et enkelt klik at finde alle de sites og blogs, der har brugt ens billede uden tilladelse!

Den nemmeste metode til at finde ud af om ens billeder florerer uden tilladelse på nettet er, at installere Google Chrome som browser på sin computer.

Her åbner man så bare sin blog eller anden website og gennemgår alle indlæg eller de indlæg man tror kunne være berørt:

  • hold musen på hvert billede
  • højreklik og vælg ’søg billede på google’
  • en ny fane popper op, og her vil google søge alle lignende billeder igennem, hvor man kan se hvor præcis dette billede er på nettet.

Bruger man wordpress, og vil gennemgå alle sine billeder, så kan man vælge medier i administrationspanelet og gennemgå billederne på samme måde enkeltvis herfra.

Det er desværre svært, at finde ud af om billederne er blevet brugt på facebook, instagram og i nyhedsbreve – hvilket også er et omfattende problem. Der finder man ofte ud af det, ved at nogen tipper en om det.

ophavsrettigheder billeder

Hvad gør man, hvis man opdager, at ens billeder/illustrationer eller tekster er blevet brugt uden tilladelse?

Jeg synes, det er en dum og træls situation at stå i. Sådan en portion sager, kan hurtigt tage en massse god energi og fokus fra alt andet – og jeg har personligt slet ikke lyst til at skulle involvere mig og tage kontakt til krænkere af ophavsrettigheder, “fange ophavsrettigheds-banditter” eller være ‘bad cop’ i sådanne sager. Jeg har derfor primært sagt pyt eller sendt flinke mails tidligere – men med omfanget af de sager vi har fundet, blev min grænse nået.

Egentlig havde jeg tænkt mig, at jeg ville være helt tavs omkring denne sag her på bloggen. Jeg har ikke lyst til, at det skal fylde for meget. Udover at det er uacceptabelt, når andre bruger billeder som var det deres egne – så synes jeg også, at det er en ærgelig situation for de sites og personer, der bliver taget i brud på ophavsrettigheder og som ikke kender til korrekt brug af billeder med ophavsret. Det er en kedelig situation for alle parter!

Derfor håber jeg også, at jeg kan være med til at skabe lidt synlighed omkring emnet, så flere bliver klar over, at de ikke må bruge billeder uden tilladelse.

For at det ikke skulle tage for meget energi fra den tid som jeg gerne vil bruge på min blog, så har jeg allieret mig med en super god fyr. Han hedder Morten Kristensen og står bag sitet Not-Allowed.dk. Han har ført en lang række sager for adskillige webshops og gør det bare stjernegodt. Jeg er så tilfreds med at overlade det til ham, så jeg ikke selv skal i dialog med alle de sager, det drejer sig om. Min varmeste anbefaling, er hermed givet videre til andre i samme situation!

Hvis nogen af jer har oplevet brud på jeres ophavsrettigheder, og er i tvivl om hvordan I skal håndtere det, så kan Morten kontaktes på info@not-allowed.dk – hils ham da gerne fra mig :) Han vil derefter aftale med jer, hvordan han håndterer sagerne, og jeg synes som sagt, at han gør det godt.

-Og til jer der har brugt andre billeder og måske ikke har kendt til lovgivningen på området – tjek nu lige jeres site igennem og slet alt det der ikke er jeres.

billeder ophavsret

Det blev en helt lang smøre ♥ Som nævnt havde jeg egentlig ikke tænkt mig, at det skulle have plads her på bloggen, men besluttede efter mange overvejelser, at hvis det kunne hjælpe til med at få fokus på området, at jeg deler mine oplevelser og fortæller om ophavsrettigheder, billeder og blogs – så ville det give god mening at dele det.

Tak for at du læste med!

Jeg plejer ikke at opfordre til det, men gør en undtagelse her: del, del, del gerne dette indlæg på facebook, twitter, din blog hvis du tænker at det kunne være relevant for andre at læse det.

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *




80 kommentarer
  • Line skrev:
    12. april 2016 kl. 10:06

    Spændende læsning og sikke en ubehagelig situation at sidde i. Selvom det ikke er denne slags type indlæg du normalt laver synes jeg det er et spændende fokus og jeg har også lært lidt nyt, tak for det. Mange af dem du nævner må da have sat sig ind i gældende regler ellers håber jeg de læser med her, du skaber et overskueligt overblik så man næppe kan være i tvivl.
    Tænker det må være lidt som at have indbrud – nogen tager noget uden at spørge om lov – hvilket jo er vildt grænseoverskridende. Jeg har et lille spørgsmål som du måske kan svare på. Hvad med kollager man selv laver i et fotoprogram – må man det?
    Sidst vil jeg bare lige sige at du virkelig tager de smukkeste billeder, men hvor er det ærgerligt at det bliver misbrugt. Håber i får styr på de “ophavsrettigheds-banditter”! De beste tanker herfra.

    • Ann-Christine skrev:
      12. april 2016 kl. 22:38

      Når du skriver collager, mener du så at du sætter forskellige billeder sammen fra andre sider i en collage. Som hvis jeg fx lavede en collage med inspiration til haveindretning og havde fundet en masse lækre billeder til at vise hvad jeg kunne tænke mig at lave i egen have?
      Hvis jeg forstår det rigtigt, så nej – det må man ikke, da det også er brug af andres billeder.
      Hvis jeg ikke forstår det rigtigt, så uddyb endelig :)
      Og tusind tak, det er jeg glad for at du synes :) Og tak for din søde hilsen og opbakning – det er værdsat!
      Kh AC

      • Karna Maj skrev:
        13. april 2016 kl. 10:14

        Det er kun, når du OFFENTLIGGØR din collage, at det er ulovligt. Hvis du laver collagen og kun ser den på din computer eller printer den ud og hænger den op på din køkkenvæg, så må du gerne hente billeder til eget PRIVAT brug.

      • Line skrev:
        13. april 2016 kl. 11:02

        Ja altså hvis du nu lavede en kollage, hvor du præsenterer forskellige produkter. En skovl, en havebog, en mistbænk osv. Billeder du ik selv har taget, men måske fundet på en WebShop og sat dem sammen i en slags planche til inspiration for andre. Gir det mening?

        • Karna Maj skrev:
          13. april 2016 kl. 12:04

          Nej, du må ikke lave den til inspiration for andre og dermed dele eller publicere den. Kun til helt privat brug, som jeg skriver ovenfor.

        • Ann-Christine skrev:
          13. april 2016 kl. 12:36

          Hej Line,
          Den hører til i gråzonen, som jeg beskriver – hvor det efterhånden bliver anset fra virksomhedernes side som god reklame.
          Men man er ikke 100% på den sikre side, for i værste fald, så kan det være at du bruger et billede som “webshop 1” har taget selv til deres shop, og så kommer du til at linke til “webshop 2” som har snuppet billedet fra “webshop 1”. Det ved du ikke at de har, for du har jo bare set produktet hos dem – og der er hæleren så lige så skyldig som tyven, hvilket kan være svært at spotte.
          Man er dog rimelig sikker hvis man bruger produkt og pressefotos fra leverandøren.
          Kh Ann-Christine

          P.S hvis du er i tvivl fra gang til gang, så spørg endelig hos leverandøren :)

          • Line skrev:
            13. april 2016 kl. 14:10

            Mange tak for uddybning AC – og også tak til dig Karna Maj :)

  • 12. april 2016 kl. 10:09

    TAK for et informerende indlæg! Meget af det var jeg klar over, men flere ting vidste jeg ikke og det er godt at vide, når man er blogger. Jeg har et par gange linket direkte til et indlæg med en opskrift på din blog, da jeg har fundet inspiration eller taget udgangspunkt i en af dine opskrifter – jeg har aldrig spurgt om lov og er i tvivl om det er OK ?

    De bedste hilsner

    Anne Sofie

    • Ann-Christine skrev:
      12. april 2016 kl. 22:40

      Hej Anne Sofie,
      Tusind tak for din kommentar! :) Dejligt at du kunne bruge indlægget
      Jeg bliver altså glad for et link til min blog fra andres blogs. Man må ikke lave en copy/paste af opskrifter, da jeg har copyright på min tekst, men du må gerne formulere din egen tekst og så linke til mig.
      Kh AC

  • 12. april 2016 kl. 10:19

    Godt og vigtigt indlæg!
    Som uddannet journalist (vi har undervisning i ophavsret) bliver jeg på daglig basis overrasket over blogs, der skriver “pinterest” eller lignende på som kilde. For mig at se burde det virkelig ikke være så svært: Tag dine egne billeder, eller betal for andres. Det andet er tyveri, ligesom at gå ind i en boghandler og tage en bog under armen og gå uden at betale.
    Og tak for tippet med at søge på billedet, måske er det noget, jeg skal i gang med også, selvom min blog dog ikke er i nærheden af din i størrelse.
    Bedste hilsner
    Marianne Luna
    baermonster.dk

    • Ann-Christine skrev:
      12. april 2016 kl. 22:43

      Mange tak, Marianne Luna, jeg er glad for at det bliver taget så god imod at jeg udgav det.
      Dét med pinterest bliver jeg også tit overrasket over og forstår ikke, at man kan tro at det er okay.
      Og godt du kan bruge tippet med billedesøgning :)
      Kh AC

  • Randi skrev:
    12. april 2016 kl. 10:35

    Jeg har selv været ude for det nogle gange. Det er ærgerligt at skulle bruge tid på det, og nogle gange har jeg bare ladet det passere, men når et billede bliver brugt kommercielt uden, at man har givet tilladelse til det, er det da på sin plads at kræve betaling.

    • Ann-Christine skrev:
      12. april 2016 kl. 22:44

      Det er nemlig ærgerligt!

  • Birgitte B skrev:
    12. april 2016 kl. 10:38

    Et vigtigt indlæg – og meget fint opklarende, for alle os der ikke lige er 100% inde i reglerne. Jeg bruger selv kun egne billeder og da de ikke er taget med kamera er det nok begrænset for, hvem der vil bruge dem :-)
    Kh. Birgitte

    • Ann-Christine skrev:
      12. april 2016 kl. 22:45

      Tusind tak for din kommentar.
      Dejligt at du kunne bruge indlægget!
      Kh AC

  • Lone skrev:
    12. april 2016 kl. 11:52

    Godt brølt. Jeg tror det er et vigtigt emne som ofte bagatelliseres med ordene “den risiko må man tage i vores digitale verden”.

    Jeg er selv fotograf (amatør) og deler billeder på diverse medier, og oplever indimellem at de tages og enkelte gang har man også taget æren for billedet. Ren tyveri, intet andet.

    Mvh. Lone

    • Ann-Christine skrev:
      12. april 2016 kl. 22:52

      Den har jeg desværre også hørt en enkelt gang eller to – hvis det bliver holdningen, så bliver internettet jo virkelig et trist sted af kopi-indhold overalt. Det skal vi ikke acceptere.
      Træls at du har oplevet det samme, sker det igen, så tag evt fat i Morten fra Not-Allowed, han kan hjælpe :)
      Kh AC

      • Lone skrev:
        16. april 2016 kl. 22:54

        Jeg så skete det igen. Et af mine billeder er taget og delt på 2 facebooksider som om det var hendes billede. Tilsyneladende er det ikke de eneste billeder hun har delt af mine, men det skal jeg lige have clearet med min “meddeler” ;-) Jeg påtalte det til administratoren for den ene gruppe og ville intet gøre for det var jo lovligt. Jeg mener, hvordan kan man være administrator for en fotogruppe, uden at kende lovgivningen :-/ Ærgelig måde at bruge lørdag aften på.

        Nu vil jeg se hvor omfattende det er og ellers vil jeg tage fat i Morten som du skriver.

        God aften :-)

        • Ann-Christine skrev:
          19. april 2016 kl. 08:24

          Det kan godt virke lidt håbløst så … træls oplevelse, håber du får det løst
          Rigtig god dag til dig
          Kh AC

  • Tekla Bach skrev:
    12. april 2016 kl. 12:29

    Selvom det er et mere tungt og alvorligt emne end dem du normalt skriver om, så synes jeg ikke det på nogen måde bryder med dit udtryk.
    Du holder en rigtig nøgterne og afslappet tone, tror ikke jeg ville kunne skjule min indignation, frustration og vrede, hvis indlægget lå på min blog :P

    Det er dejligt informativt og tilbyder også en rigtig vigtig ting; Nemlig hvad man kan gøre i stedet for bare, at finde det bedste billede på google og “låne” det.

    Jeg siger i hvert fald tak for linkene til photo stock siderne, det er rart at have sådanne sider i baghovedet. Jeg vil helt sikkert tage dette med mig ind i blogsamarbejdet Danske Webchicks, hvor vi er en flydende gruppe skribenter, som sammen udgiver indlæg om alt mellem himmel og jord. En af den type blogs, som nemt ender med, at have ulovligt “lånte” billeder.

    mvh Tekla
    glutenfriforbegyndere.dk

    • Ann-Christine skrev:
      12. april 2016 kl. 22:55

      Sikke en sød og dejlig kommentar! Det er jeg rigtig glad for at du synes – er glad for at jeg valgte at udgive indlægget :)
      Rigtig god ide at tage dialogen med det blogsamarbejde, så I er helt sikre på at I alle har samme forståelse for hvad man må og ikke må.
      Kh AC

  • 12. april 2016 kl. 12:42

    Virkelig godt indlæg og virkelig fint forklaret og formuleret <3

    • Ann-Christine skrev:
      12. april 2016 kl. 22:55

      Tusind tak <3

  • Laila skrev:
    12. april 2016 kl. 12:50

    Det er et emne som skal belyses, så derfor klappe jeg også i hånderne over at du vælger at tage emnet op og ikke lader det gå stille hen. Der er desværre en tendens til og ide om, at alt der ligger på internettet er frit tilgængeligt. Hvilket det jo på ingen måder er, som du jo ligeledes belyser i dit indlæg.
    Dagligt underviser jeg gymnasieelever i god skik og brug på internettet og på de sociale medier, og her oplever jeg ofte at holdningen er “Jamen alle andre gør det jo” Eller “Hvordan skulle det blive opdaget” (Når man “låner” billeder, musik eller film.

    Internettet og dets muligheder er jo på forholdsvis få år blevet allemandseje og det kommer nok til at tage noget tid og oplæring i, hvordan man opfører sig og begår sig her. Derfor er det vigtigt med indlæg som dette!

    • Ann-Christine skrev:
      12. april 2016 kl. 22:58

      Jeg tror også rigtig mange har tænkt at ‘det er der jo aldrig nogen der opdager’, derfor er det også vigtigt for mig at få tydeliggjort at det kræver blot et enkelt klik for at se, hvor mange der har snuppet et billede og finde dem der har gjort det.
      Tusind tak for din kommentar til emnet og hvor er det godt at gymnasieeleverne lærer om dette emne også!
      Kh AC

  • Susanne skrev:
    12. april 2016 kl. 13:13

    Ja man kan virkelig komme i klemme, læs bare her
    http://www.blogher.com/bloggers-beware-you-can-get-sued-using-photos-your-blog-my-story?page=0,0

    Der findes også en addon for dem der bruger Firefox der hedder
    Search image on Google
    der højre klikker man på billedet
    eller brug
    https://www.tineye.com/ så viser den alle steder billedet også ligger.

    • Ann-Christine skrev:
      12. april 2016 kl. 22:59

      Det kan man nemlig – og det er en træls situation at stå i, hvis man tror man har gjort noget der var okay at gøre …

  • Frk. Snack skrev:
    12. april 2016 kl. 13:32

    Tusind tak for en grundig gennemgang af reglerne.
    På trods af et par år som blogger er det en jungel at finde rundt i, men jeg er mest chokeret over at større organisationer og burauer ikke kan holde sig til reglerne (!!) Jeg håber virkleig at et øget fokus på det her gør, at hverken du eller andre skal døje med det længere. Tak for en meget inspirerende blog.

    • Ann-Christine skrev:
      12. april 2016 kl. 23:02

      Tusind tak for din kommentar, den sætter jeg pris på!
      Jeg kan godt forstå, at det kan være svært at finde hoved og hale i – derfor håber jeg også dette kan tydeliggøre helt klart hvad man må og ikke må.
      Kh AC

  • Line skrev:
    12. april 2016 kl. 16:17

    Rigtig godt og vigtigt indlæg! Jeg er gift med en fotograf og ser hvor ofte det her sker – og desværre er mange ganske klar over hvad de gør og at det ikke er lovligt, men går den, så går den. Min mand har også samarbejdet med et bureau, som du nævner og har fået erstatning flere steder fra. Pt kæmper han mod en borgergruppe, der er iskolde overfor alle henvendelser. Så kæmp, kæmp, kæmp – dit indlæg er sobert og meget vigtigt.
    Hilsen Line

    • Ann-Christine skrev:
      12. april 2016 kl. 23:04

      Tusind tak for din hilsen og opbakning! Det sætter jeg pris på :)
      Og det er virkelig guld værd at have et bureau som Not-Allowed til at kæmpe kampen for mig.
      Kh AC

  • Charlotte skrev:
    12. april 2016 kl. 17:45

    Super vigtigt indlæg og rigtig godt skrevet – nu er der da ingen der kan være i tvivl.
    Omvendt har jeg også oplevet at blive beskyldt for at bruge en andens billede på min blog. Vi havde begge modtaget ens produkter fra et firma, og begge havde vi valgt at tage det oppe fra og ned på en ren hvid overflade. Det skarpe øje kunne tydeligt se at produktet ikke havde samme “folder” på de to billeder, men ikke desto mindre var hun vedholdende. Jeg sendte hende endda kopier af originalerne som i min situation var taget med telefonkamera. Meget ubehageligt, og endte faktisk med at tage dem ned og lægge nye op med en anderledes baggrund da hun valgte at tage den – i min optik – barnlige vej og spamme mig med kommentarer på indlægget og få veninderne til at gøre det samme. Men det er heldigvis flere år siden, og har ikke oplevet noget siden!

    • Ann-Christine skrev:
      12. april 2016 kl. 23:06

      Av, det var godt nok også en virkelig ubehagelig situation at stå i.
      Ikke spor sjovt at blive beskyldt for noget man ikke har gjort. Håber du har rystet det af dig.
      Tusind tak for din søde hilsen og opbakning
      Kh AC

  • Annesophie skrev:
    12. april 2016 kl. 17:51

    Wow! Jeg er godt nok overrasket over din liste over de situationer du har oplevet. Når det bliver SÅ omfattende, så kan jeg godt forstå at du gerne vil sætte fokus på problemet.
    Tak for en dejlig blog med masser af god inspiration. Her går man aldrig galt i byen

    • Ann-Christine skrev:
      12. april 2016 kl. 23:09

      Det havde jeg heller ikke i min vildeste fantasi forestillet mig for et par måneder siden! Havde det ikke været så absurd højt et antal, så havde jeg nok heller ikke skrevet om det, men blot håndteret det i stilhed – men nu synes jeg at det blev for omfattende og for stor en sag til at den kun vedrørte mig.
      Tusind tak for din søde hilsen :)
      Kh AC

  • Annika skrev:
    12. april 2016 kl. 18:11

    Super indlægm, som gennemgår tingene rigtigt fint.

    Det er utroligt at organisationer, firmaer mm udøver den slags :o
    At almindelige private gør det, undrer mig ikke, men når det er nogle der tjener penge / har en stor brugerflade overrasker det hver gang.

    Har ikke tjekket dine tags i dine billeder – har du evt navn, hjemmeside url mm i dem? tænker at det måske er lettere at google op (og er tingene væk, så er det enten redigeret i et program der fjerner det selv, eller fjernet som “i ond tro”. Ikke at det hjælper noget for problemet, men tænker som sagt om man ikke kan søge det op også online.

    Håber at du får lidt styr på “tropperne” som du nu har fat i.

    • Ann-Christine skrev:
      12. april 2016 kl. 23:11

      Mange tak og ja, det er overraskende at det er så omfangsrigt et problem.
      Jeg har ikke tjekket tags, det er lige så nemt med en billedesøgning via google Chrome, kræver blot et højreklik på billedet.
      Not-Allowed har heldigvis styr på håndteringen af sagerne for mig.
      Kh AC

  • 12. april 2016 kl. 19:54

    Som folkeskolelærer siger jeg tit, at eleverne ikke må bruge billeder fra nettet, og har gjort dem opmærksom på det som Google skriver om at billedet kan have ophavsret.

    Men mht til Facebook, så kan man, når man deler et billede jo fjerne hvem man har delt det fra, og også oprindelig tekst, så det er en funktion fra Facebook der opfordre til en ulovlig handling.

    Jeg har også prøvet at få illustrationer stjålet, men kun i et omfang pt hvor jeg har skrevet en pæn henstilling. Jeg tror faktisk at et blogindlæg som dit er vigtig at vi alle skriver, netop så folk ikke er i god tro

    • Ann-Christine skrev:
      12. april 2016 kl. 23:14

      Tusind tak for din kommentar og bidrag! Godt at du siger det til eleverne, så de ikke havner i ærgerlige situationer.
      Jeg kan delvist følge dig med facebook, men omvendt så er det vigtigt at få fokus på at hver især har vi et ansvar for hvad vi deler og lægger op.
      Kh AC

  • Maria skrev:
    12. april 2016 kl. 20:35

    Super relevant indlæg. Godt du tager det op. Og jeg vil for en god ordens skyld også påpege, at det også gælder brug af billeder i eksamensopgaver, specialer, afhandlinger med videre – billeder må aldrig bruges uden tilladelse fra ophavsmanden.

    • Ann-Christine skrev:
      12. april 2016 kl. 23:14

      Tusind tak!
      Og ja, det er helt rigtigt – både billeder, illustrationer og tekster.
      Kh AC

  • 12. april 2016 kl. 22:17

    Vigtigt emne.
    Vi har selv lige fået et passende beløb fra et stort dansk mediehus, der havde brugt billeder fra os. Det er så mærkeligt at de bare synes det er ok. De ved jo godt at det er os der har ophavsretten.

    • Ann-Christine skrev:
      12. april 2016 kl. 23:17

      Og de ved godt man ikke må bruge andres billeder – men tænker bare at det sker der da nok ikke noget ved, der er nok ingen der opdager det.
      Godt I tog action på det :)

  • 13. april 2016 kl. 00:21

    Fint og konstruktivt indlæg. Billeder er et af de steder, hvor der er helt klare regler på, hvad man må og ikke må. Anderledes er det med tekster, hvor jeg synes “inspiration” ind i mellem er lidt for tydelig.
    Anyhow – hvis man er journalist og medlem af journalistforbundet, så håndterer de sager om ophavsret. Derfor undrer det mig meget at det er bureauer, firmaer mm, der er blandt synderne, der låner billeder, der ikke er deres egne. De ved bedre! Og det er pinligt.
    At “almindelige” mennekser ikke er helt oppe på, at alt hvad der ligger på nettet ikke er til fri afbenyttelse, det er mere forståeligt, og så er det jo godt at du gør opmærksom på det

    • Ann-Christine skrev:
      13. april 2016 kl. 12:28

      Mange tak :) Og ja, det er pinligt – og jeg synes vi skal gøre opmærksom på det, så kulturen bliver ændret på området

  • Karna Maj skrev:
    13. april 2016 kl. 10:31

    Dejligt befriende at du tager emnet op på et socialt medie. Jeg lever som freelance skribent af mine havefotos, og har derfor hele tiden ikke villet acceptere ulovlig brug af mine billeder. Jeg bliver anset for lidt gammeldags på det punkt. De fleste har den holdning, at vi bruger da bare hinandens billeder.
    Dit indlæg kan være med til at ændre den holdning på de sociale medier, når der tales åbent om det.
    Jeg har oplevet virkelig sure miner, når jeg enkelte gange pænt har bedt firmaer betale for brug at et stjålet billede, eller at de skal fjerne det øjeblikkelig. På mere private hjemmesider gør jeg normalt ikke så meget. Tak for din vejledning til at finde billeder, der er brugt uretmæssigt. Jeg har hidtil bare fundet dem eller er blevet tippet.
    Måske skulle vi også få en fælles front mod de firmaer og blade, som henvender sig og tror, at de kan få lov til at bruge vore billeder uden at betale for det.

    • Ann-Christine skrev:
      13. april 2016 kl. 12:31

      Det kan være ret energikrævende og så kommer man hurtigt til at bruge sine ressourcer forkert – for der er nogle der bliver frygteligt fornærmet over at de ikke må bruge billederne, eller at de bliver opdaget. Derfor er det virkelig dejligt at have et firma som Not-Allowed til at håndtere sagerne, for så kan man koncentrere sig om det der er ens kerneområde.
      Synes det er så fint at vi bakker hinanden op på området – og jeg er helt enig ift gratis billeder, det er også blevet en lidt spøjs tendens.
      Kh AC
      P.S hvor er det dog dejligt at se at du har startet en haveblog op, den glæder jeg mig meget til at læse med på :)

  • Susanne skrev:
    13. april 2016 kl. 13:08

    Ophavsret er et ret komplekst område, og det er kun godt, at du tager emnet op. Hvis nogen har lyst til at læse mere om, hvad man må og ikke må, kan jeg anbefale http://kum.dk/kulturpolitik/ophavsret/billedkunst-og-fotografier/

    • Ann-Christine skrev:
      14. april 2016 kl. 12:26

      Tak for linket :)

  • Sls skrev:
    13. april 2016 kl. 14:42

    Rigtig godt og utrolig vigtigt indlæg. Jeg er en af dem, som for mange år siden havde en blog, hvor jeg brugte billeder, som jeg ikke selv havde taget. En dag fik jeg en regning på 30.000 kr fra en fotograf for brug af fotografens billeder, så jeg lærte på den hårde måde, at det må man ikke (og det giver jo i virkeligheden sig selv – jeg ved ikke, hvad jeg tænkte på dengang! Jeg ville blot inspirere og troede jeg fjorde noget godt. Jeg tænkte ikke videre over rettigheder. Men jeg forstår godt fotografen – det dur jo ikke at alle bare hapser billeder, tekster mm som andre har skabt)
    Mht. brug af virksomheders billeder, så skal man være opmærksom på at, mange virksomheder får taget billeder af professionelle fotografer og selv om virksomheden køber disse billeder, så et det stadig fotografen, der har rettigheden over sine billeder (i langt de fleste tilfælde). Mange virksomheder er ikke klar over dette forhold og giver derfor lov til at man må bruge virksomhedens billeder i blogindlæg o.l., men det er altså ikke sikkert at virksomheden har ret til at give lov til det – igen fordi det er fotografens ejendom og ikke virksomhedens.

    • Ann-Christine skrev:
      14. april 2016 kl. 12:33

      Ej, hvor er det fedt at du deler din erfaring og lærerige, men trælse oplevelse! Det er jeg sikker på vil være lærerigt for mange.
      Og du ar helt ret i det med virksomhedsfotos, at det skal både virksomhed og bruger af billederne være opmærksom på – men mon ikke mange store virksomheder køber rettighederne samtidig med fotos – det forestiller jeg mig næsten de må gøre, når aftalen er at der tages pressefotos … Uanset, så er det bedst at sikre sig.
      Kh AC

  • Anne-Marie skrev:
    13. april 2016 kl. 16:30

    Superrelevant indlæg og hold da op, hvor er det omfattende. Vi har tidligere set nogle misbruge vores billeder, men skal da nok lige tjekke igen. Det er flere år siden sidst og udviklingen går ligesom den forkerte vej.

    Det samme må vel gælde salgsannoncer på dba og lign. steder, hvor mange kopierer et produktbillede ind?

    Tak for et meget informativt og sagligt indlæg.

    Kh.
    Anne-Marie

    • Ann-Christine skrev:
      14. april 2016 kl. 12:37

      Ja, det gælder alle steder på nettet. Det vil nok ikke være en dum ide at tjekke billederne igennem igen … desværre er det jo temmelig omfattende det her.
      Tak for din fine kommentar!
      Kh AC

  • Ulrika skrev:
    13. april 2016 kl. 19:23

    Hej Ann-Christine!
    Tak for et velskrevet og informativt indlæg. Jeg lå i min seng og læste dit indlæg og tænkte straks, jeg prøver lige at tjekke nogle af mine billeder. Og tænk!! Jeg fandt en anden kage blog, hvor vedkommende ikke kun har tyvstjålet mine billeder, men også bare lavet total copypaste på hele indlægget! Gud, hvor blev jeg forarget! Jeg skrev straks en mail til vedkommende og bad dem om at fjerne det fra deres,blog. Mailen fik jeg selvfølge retur pågrund af ugyldig/ukendt modtager. Hvad gær jeg så? Det skal nu ikke ødelægge mit gode humør, men jeg er alligevel et eller andet sted skide sur for at sige det lige ud. Sådan noget gør man det ikke! Og jeg siger som du! Hvis de godt kunne lide opskriften så må de da meget gerne skrive om den. De kan jo fortælle om hvordan de fortolkede opskriften, og det lykkedes, og så ellers linke til mim blog. Det er jo bare sjovt! Men man kopierer ikke bare!
    De bedste hilsner fra en fan – og tak for tippene! 😉 Kh Ulrika

    • Ann-Christine skrev:
      14. april 2016 kl. 12:41

      Hej Ulrika,
      Ja, det er ærgeligt at opdage den slags kopiering.
      Hvis det er en opdateret blog, så prøv evt at skrive en høflig kommentar under indlægget, om de lige vil sende dig en mail, så I kan finde en løsning eller skriv det på et af de nyeste indlæg.
      Tusind tak for din kommentar <3
      Kh AC

      • Ulrika skrev:
        14. april 2016 kl. 20:02

        Hej igen!
        Det har jeg selvfølgelig allerede gjort. Intet svar! JA, der er rigtig ærgerligt. Et andet af mine billeder af nogle påskeliljer har gjort stor lykke hos den danske folkekirke. Der er 4 kirker der har tyvstjålet mit billede og brugt det på deres kirkes hjemmeside! Det havde jeg ikke lige set komme! 😂😂😂 Som du skriver – det er jo lidt svært ikke at blive stor af, at de godt kan lide billedet! Men alligevel……
        Kan ikke rigtig gøre op med mig selv hvad eller om jeg skal reagere på det. Jeg lever jo ikke af det, som du gør. Men det vil jeg måske getne gøre engang. Hvor principiel har jeg lyst til at være? Tak fordi du gjorden mig opmærksom på problemet. Jeg har fået noget at tænke på.
        Mvh Ulrika

        • Ann-Christine skrev:
          15. april 2016 kl. 09:49

          Fint at du allerede havde gjort det … :)
          Jeg har ikke skrevet nogle steder at “det er jo lidt svært ikke at blive stor af, at de godt kan lide billedet” eller andet i den retning i sammenhæng med at mine billeder bliver brugt uden tilladelse. Den følelse har jeg langt fra i denne sammenhæng, men bliver altid glad når billederne bliver positivt kommenteret her på bloggen hvor de hører til – vil lige slå det fast, for det må endelig ikke misforståes. Der er jo desværre dem der tænker, at det er en form for cadeau for mit arbejde og at de derfor bare kan bruge løs – og sådan ser jeg det ikke.
          Kh AC

          • Ulrika skrev:
            16. april 2016 kl. 17:13

            Undskyld, hvis du føler jeg udlagde din mening forkert i forhold til at blive stolt eller ej. Det var mig selv jeg hentydede til. Jeg synes selvfølgelig som du, at ophavsretten skal respekteres. Ved bare ikke om jeg selv vil gøre mine krav gældende. Som sagt tak for et godt indlæg. Kh Ulrika

            • Ann-Christine skrev:
              16. april 2016 kl. 19:48

              Helt okay og tak :) Det kan nogle gange være en hindring med det skrevne sprog, som nemmere kan misforståes i sådanne sammenhæng.
              Alt godt!
              Dejlig weekend til dig
              Kh AC

  • 13. april 2016 kl. 21:46

    Som tidligere grafiker og webudvikler ved 2 trykkerier, vil jeg også lige give mit besyv med i debatten. Jeg synes, dit blogindlæg er rigtig godt skrevet. Det er et frisk pust i en verden, hvor billeder stjæles og benyttes uden at trække på skuldrene.
    Jeg er glad for, at du får gjort op med mange af dine tyveknægte på den ene eller anden måde. Nogle gange ved folk ikke bedre, men når bureauer går ind og stjæler, så er det virkeligt et problem.
    Jeg har ofte lavet tryksager til kunder, hvor kunden har sendt et link til et billede på Google, hvor de har spurgt om “man ikke bare kunne bruge dette. Det ligger jo på Google, så er det vel gratis, ikke?” der har jeg måtte venligt forklare dem, at sådan hænger det desværre ikke sammen. :)
    Tak for at sprede lidt lys over det digitale land. Hav en fantastisk aften.

    • Ann-Christine skrev:
      14. april 2016 kl. 12:47

      Tusind tak for din gode kommentar, Thomas!
      Synes det er så godt hvis vi sammen får sat fokus på dette emne – så folk godt ved hvad man må og ikke må, at der så stadig vil være nogen der er ligeglade, så må de jo bare afregnes derefter ;)
      Kh AC

  • Jonas skrev:
    13. april 2016 kl. 21:46

    Hvor er jeg glad for at du tager dette emne op.
    For mig virker det som om at dette primært bliver belyst på de Engelsk-sprogede miljøer.

    Jeg har selv oplevet en del af mine fotos blive brugt uden tilladelse både privat, kommercielt og sågar til en reklame for en udstilling i Irland for at hædre en anden dygtig fotograf.

    Min tilgang er følgende: Hvis det er private blog eller sites jeg kommer om ved der bruger mine fotos, skriver jeg en høflig kommentar om hvor glad jeg er for at vedkommende kan lide mine fotos og så med en reminder om at i det mindste at krediterer fotografen. Og så et link til min side. Så får jeg om ikke andet trafik til min side.

    Hvis de tjener penge uden at lade det drypper videre, falder hammeren. Høfligt.

    I øvrigt kan jeg anbefale http://www.Tinyeye.com til at finde fotos på samme måde som Google og http://www.imagerights.com synes værd at kigge på ifh til at følge op på de tungere sager hvis ikke man er med i et forbund der kan det.

    • Ann-Christine skrev:
      14. april 2016 kl. 12:56

      Jeg oplever også at det er et ret omfattende problem for fotografer, men det har alligevel overrasket hvor kæmpe stort et omfang det er. Så vil meget gerne gøre mit til at der kommer fokus på det og til at viden om hvad man må og ikke må bliver almen kendt.
      Vildt nok med det billede der er blevet brugt i Irland som reklame, det er helt skørt jo!
      Synes du har en fin og professionel tilgang til håndteringen af det – helt bevist har jeg valgt ikke at have med i mit indlæg hvordan de forskellige sager håndteres i mit tilfælde, for at fokus ikke skulle lægge på den del :)
      mange tak for dine anbefalinger, links og bidrag til debatten!
      Kh AC

  • Alexandra skrev:
    14. april 2016 kl. 15:22

    Jeg beskæftiger mig ikke ikke selv med fotografi, bloggin’ eller andre kreative erhverv – jeg nøjes med at følge med i jeres andres arbejde. Men da jeg læste din tekst mindede det mig straks om en forelæsning, jeg havde for noget tid siden. Jeg læser samfundskvidenskab på universitet og der producerer vi jo en del tekst (omend ikke nær så charmerende som din) og vi har jævnligt oplæg vedrørende plagiat, omskrivninger, original tekst osv. Vores forelæser fortalte i denne sidste forelæsning, at der desværre er en stigningende tendens i tilfælde af plagiering af andres arbejde. Der har selfvfølgelig tidligere ikke været de samme muligheder, for at undersøge de studerendes arbejde via scannere, plagiatprogrammer osv. Men han mente de havde god evidens for at sige, at der er en stigning i tyveri af andres, originale arbejde. Jeg synes bare at det er interessant at du bringer det op her på din blog, for tilsynelandende oplever alle fag (kreative og ikke-kreative) en stigende indifference eller mangel på forståelse hvad originalt arbejde betyder og er værd. På universiteterne er det sjældent i kommercielt øjemed, men kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte studerende. Det må være meget frustrerende at stå i din situtation, hvor andre tjener penge eller tager ‘credit’ for dit arbejde. Og så have meget begrænsende muligheder for virkelig at kunne følge med i situationen og få sat en stopper for det.
    Jeg beklager den lange tekst! Jeg ville vidst egentlig bare sige, at det en foruroligende udvikling at andres arbejde bliver noget ma ‘bare kan låne’! Og jeg håber tingene løser sig for dig og andre som oplever de her ting.

    • Ann-Christine skrev:
      15. april 2016 kl. 10:24

      Hvor er det en interessant vinkel på det – og det bekræfter virkelig at det er en omfattende problematik og virkelig vigtigt at der bliver sat godt og grundigt fokus på det. Desværre så oplever jeg at der ikke er særlig meget respekt for det, før at der skal betales for overtrædelsen. Synes det er så ærgerligt, at det for mange ikke er nok at blive informeret om hvad man må og ikke må.
      Tusind tak for dit virkelig fine input og kommentar, det er jeg glad for at du tog dig tiden til at bidrage med! :)
      Kh AC

  • Maria skrev:
    15. april 2016 kl. 07:10

    Hejsa

    Rigtig fint indlæg! 😊

    Et indspark som jeg mener du bør have med er Creative Commons…

    De sites du nævner er Public domain Pictures, hvilket jo er det letteste at arbejde med, da der ingen krav er… Men der findes en hel verden som ligger lige imellem copyright og Public domain…

    http://www.creativecommons.dk kan man læse om emnet… Det er et spørgsmål om at sætte sig ind i de utroligt simple regler (4 standard licenser) og så kan man give den gas…

    Det er ikke kun billeder som kan anvendes, men også film, lyd og meget andet… Find materialer med cc licenser her…
    https://www.mindmeister.com/da/47036294/find-materialer-til-din-undervisning

    Mange hilsner fra Maria

  • Søren skrev:
    16. april 2016 kl. 07:07

    Du opfordrer jo til at pin’e dine billeder, og efterfølgende kan man jo embedde dine billeder – hvad siger du til den situation?

    • Ann-Christine skrev:
      16. april 2016 kl. 08:19

      Hej Søren,
      Tak for dit spørgsmål.
      Jeg er som nævnt selv meget, meget glad for Pinterest – som jeg synes er et skønt medie til at gemme god inspiration. Så ja, læsere må hellere end gerne pinne mine billeder i deres boards.
      Faktisk har jeg ikke stødt på nogle bloggere eller andre sites der bruger funktionen med at embedde billeder fra pinterest. Det er ikke noget jeg oplever som en udfordring eller problemstilling. I forhold til alle mine sager om brud på ophavsrettigheder er embedded billeder ikke en del af sagerne og det er heller ikke det emne, jeg skriver om i indlægget her.
      Det er jo desuden fuldt lovligt at gøre det :) Læs fx denne artikel: http://journalisten.dk/dj-her-er-reglerne-journalisters-embedding-af-billeder
      Kh Ann-Christine

  • 17. april 2016 kl. 07:46

    Dejligt indlæg som er yderst relevant. Den anden dag faldt jeg over et billede taget af mig selv, på en andens Instagram profil. Jeg blev lidt rystet må jeg indrømme, jeg påtalte det over for vedkomne men hørte aldrig noget for vedkomne. Jeg syntes det er rystende når folk ligger billeder ud som om de selv har taget dem. Vi må håbe at flere snart forstår at de skal spørge om lov eller kun bruge deres egne billeder. God søndag!

    • Ann-Christine skrev:
      19. april 2016 kl. 08:27

      Åh hvor træls – det er jo helt skørt at man kan have den holdning “at det gør man da bare”. Det vil være så fint at få ændret den holdning og jeg tror at det er en kombination af oplysning og (desværre!) også økonomisk konsekvens der skal til, for at ‘man’ bliver klar over at der er en reel risiko ved at bruge andres billeder.
      dejlig søndag til dig også
      Kh AC

  • Linda skrev:
    17. april 2016 kl. 08:00

    Hej Ann-Christine

    Interessant indlæg som jeg synes også hører med på en blog som din.

    Jeg bruger meget Pinterest men er ikke helt med på hvorfor det er ok at pinne andres billeder (og hermed går jeg ud fra at det er lovligt??). Kan du uddybe lidt omkring brugen af Pinterest? Håber ikke du har gjort det allerede. Jeg har forsøgt at læse alle kommentarer.

    Tak for en dejlig blog som jeg læser hver dag. Har også prøvet nogle af dine opskrifter, selvom jeg ikke er den der laver mad i familien, men de var dejlig nemme at gå til og resultatet blev godt :)

    Vh Linda

    • Ann-Christine skrev:
      19. april 2016 kl. 08:31

      Hej Linda,
      Mange tak for din dejlige kommentar og fine spørgsmål :)
      Pinterest er helt lovlig, men man kan godt anmode om at få billeder fjernet hvis man ikke ønsker dem pinnet derinde. For langt de fleste tilfælde sker det primært hvis man ejer ophavsrettighederne til et billede, men at de så er blevet pinnet fra en anden side – dvs at de så ikke kreditere den rigtige kilde bag billedet.
      Når Pinterest bruges rigtigt, så er det jo en super fin måde for nye læsere at finde vej til inspiration, nye blogs osv. For når du pinner et billede fx fra mig, så kommer linket til min side med i dit pin – så dem der følger dig på pinterest kan se hvor billedet kommer fra og klikke sig videre herind.
      Giver det mening, ellers spørg bare igen.
      Kh AC

  • Maria skrev:
    30. april 2016 kl. 14:40

    Tak for interessant og vigtigt indlæg. Sidder pludselig og bliver bange for om jeg har gjort noget galt i forhold til billeder fundet på nettet. Jeg har nok (naivt) troet at så længe at man gjorde opmærksom på hvor man har taget billedet fra, at så var det ok (og fordi jeg har tænkt at det er konsekvensen af at ligge ting ud på nettet). Men derfor er det jo godt at du gør opmærksom på de her ting. Ens egen snusfornuft kan man jo nok ikke lige bruge som argument i retten ;)

    • Ann-Christine skrev:
      30. april 2016 kl. 21:42

      Hej Maria,
      Jeg er glad for at du kan bruge det :)
      Det kan da godt være du er kommet til at gøre det forkert, og det er jo så egentlig rart at finde ud af selv – inden der kommer en træls mail om det ;)
      Skriv endelig bare hvis du har spørgsmål til det, ik´.
      Mange tak for din hilsen og kommentar
      Kh AC

  • 7. juni 2016 kl. 11:19

    Jeg har også balladen i øjeblikket og det er bare ikke sjovt…
    Jeg skulle hilse igen fra Morten! :)

    • Ann-Christine skrev:
      8. juni 2016 kl. 12:09

      Nej, det er ikke sjovt! Men godt du tager fat på det og har Morten til at hjælpe
      Kh AC

  • 7. juni 2016 kl. 18:35

    Og faktisk er det blevet en rigtig kedelig ballade nu…
    Man vil ikke acceptere det fine forlig Morten har foreslået og som respons forslår Morten nu en “stævning”…
    Hvordan fungerer det?
    Jeg ville være taknemlig for at få glæde af din erfaring!
    Jeg er ny blogger og har ingen erfaring med situationen jeg er i nu…

    • Ann-Christine skrev:
      8. juni 2016 kl. 12:18

      Hej Anna Emilie,
      Det er rigtig ærgerligt, men du er ikke den eneste der står i den situation eller er ny i det her!
      Jeg vil anbefale at du spørger Morten til råds og hører ham hvordan det kommer til at foregå, han kan under alle omstændigheder hjælpe bedre end jeg kan og har erfaring.
      Uanset, så lad endelig være med at tage sagen personligt! Folk kan være ret frygtelige i disse sager, ved jeg – men lad endelig bare Morten rådgive og hjælpe, det er det jeg selv gør ;)
      Håber det snart løser sig
      Kh AC

  • 16. august 2016 kl. 08:25

    HEJ AC :-)

    Er nystartet blogger og har læst dit super gode indlæg omkring ophavsretten, vigtig at have styr på. Så det kan jeg hvis lige så godt sætte mig ind i med det samme. Det der slår mig på din blog er at dine billeder er fede/lækre, farverne stemmer, “appetitlige” Der kommer jeg til at skulle lære noget (sikkert også mange andre steder :-)), men man starter jo et sted :-) Glæder mig til at komme rigtig i gang og med tiden forhåbentlig få nogle følgere, selvom jeg er blevet advaret om, at det tager tid. Ønsker dig en dejlig dag.
    MH Trine
    http://www.rejsoplev.dk

    • Ann-Christine skrev:
      19. august 2016 kl. 07:57

      Hej Trine,
      Tusind tak for din søde hilsen og så fedt at du har startet din blog. Det er jo en fantastisk rejse med sådan en blog – apropros rejseglæde ;) – så jeg håber du kommer til at nyde det rigtig meget.
      Jeg vil lige tippe dig om den gruppe på facebook der hedder “danske rejseblogs” den skal du da næsten med i.
      Rigtig dejlig dag til dig
      Kh AC