Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/naervaer/

Nærvær i de små øjeblikke

hverdag

♡ hverdag og smukke blomster på vores spisebord ♡

Kort efter at jeg startede min blog, gik det op for mig, at en af sidegevinsterne ved sådan en blog er, at man ved at dele, gemme, fotografere og har et lille sted til at oploade og gemme hele molevitten på, det gør bare glæden endnu større ved de små ting.
En buket blomster, den første vintergæk, en luksuriøs chokolade, en særlig god bog eller andet rart. Bare de der helt små rare hyggestunder.
Husk på at dengang var der jo stort set ingen der læste med på bloggen her, så det handlede ikke om offentlig anerkendelse, men om min helt egen glæde ved at gemme og fokusere.

Man skal bestemt ikke underkende værdien af at gøre disse ting bare for sin egen glædes skyld!

Det er en lille ting der hjælper på at være nærværende, nyde og være bevist om de små fine ting – som man så skriver ned i en lille taknemmelighedsdagbog eller knipser øjeblikke med sit kamera.

Det gør det bestemt ikke til en mindre glæde at der nu er temmelig mange der læser med, tværtimod så er det jo faktisk helt enormt hyggeligt. At vi sammen kan dele tingene og inspirere hinanden er ekstra hyggeligt og motiverende. Derfor blev jeg så glad, da det tikkede ind med den ene skønne liste efter den anden i dette indlæg. At læse og at I delte alle de skønne små og store ting, var så givende og inspirerende.
Flere af punkterne mindede mig om en masse rart som jeg også havde i mit liv, men ikke havde med på min egen liste – og andre ting glædede jeg mig over på afsenderens vegne.

Henover sommeren har mine små glimt indlæg holdt en lille pause. Der er jo kommet så mange muligheder for at gemme glimt fra hverdagen på både instagram, snapchat osv – så jeg synes i en periode at det blev lidt dobbeltkonfetti med et ugentligt indlæg her også. Der er dog noget rart ved at gemme det der er særlig rart her på bloggen også – for selv om der er sket mange forandringer i løbet af mine blogtid, så er Valdemarsro.dk stadig en samling over skønne ting i mit liv. Så derfor vender Små glimt tilbage – måske ikke hver uge som før – men jævnligt vil der stadig være disse indlæg med små skønne glimt.

Her er lidt af de skønneste glimt fra sidste uge …

solnedgang
♡ Solnedgang ♡

Efteråret er lig med jævnlig solnedgangsbeundring i vores have og ud af køkken- og stuevinduer.
sandkasse
♡At grave verdens størst hul sammen med sine bedste kammerater ♡

I fredags skulle da Martin og jeg sammen hentede Johan og Julie skulle vi lige med en tur ud på skolens legeplads og se det kæmpe hul som de og deres klassekammerater havde haft vældig travlt med at grave i frikvateret.
pizza på grill
♡ grillede hjemmelavede pizzaer med Salsiccia pølse ♡

Vi grillede således hjemmelavede pizzaer med øko salsicciapølser fra pølsekompagniet for at fejre vores første levering derfra.sommerferiedag
♡ Sommerferiedag i haven ♡

Fredag eftermiddag var dedikeret til at holde den dejligste sommerferiedag. Og hvor var det rart! Normalt kan tiden godt gå lidt stærkt på sådan en dag, men den gik dejligt langsomt den dag og vi nød det gode vejr i fulde drag – inkl vandkamp, vandballoner, isvafler og aftensmad på grill.
petit fours
♡ bitte små chokolade lykke hapsere ♡

Bagt efter denne chokoladekage opskrift og stukket ud med runde udstikkere, for derefter at blive pyntet med bær og mynte – og på enkelte af den en chokoladeganache med espresso.
isvaffel

♡ Stjerne drysset isvaffel med hassenøddeis♡

Det gør det bare ekstra, ekstra hyggeligt og lækkert, når man dypper vaflen i smeltet chokolade og derefter drysser med sukkerstjerner, hjerter eller hakkede hasselnødder. Vi lavede også hjemmelavet guf efter denne opskrift og fyldte naturligvis vaflen med guf, inden vi toppede med en kugle god hasselnøddeis og afsluttede med en ekstra lille klat guf. Mums!

21 kommentarer
  • Marie skrev:
    29. august 2016 kl. 11:36

    din fine kalender i første billede, hvor er den mon fra ?

    • Ann-Christine skrev:
      31. august 2016 kl. 09:32

      Den er fra Kikki K – og med det link må jeg hellere følge op med en advarsel, for det er ualmindelig svært ikke at blive fristet af de mange vildt fine ting (og der kommer told på bestillingerne, oven i prisen)
      Kh AC

  • Charlotte N skrev:
    29. august 2016 kl. 11:38

    Så dejligt at små glimt er tilbage på bloggen ? jeg er lidt oldschool og ikke har snapchat og er ikke ret aktiv på instagram. Har savnet dette indlæg lidt henover sommeren, så det er skønt at du fortsat vil blogge lidt om de gode ting her i tilværelsen. Det er dejligt inspirerende og virkelig hyggeligt ?

    • Ann-Christine skrev:
      31. august 2016 kl. 09:33

      Dét er jeg rigtig glad for at høre – har lige genovervejet lidt på om det ikke skal være lidt mere jævnligt end tænkt hen over sommeren så ;) Er glad for at I er flere der er glade for de indlæg også :)

    • Lærke B skrev:
      30. august 2016 kl. 09:46

      Jeg har det på præcis samme måde som Charlotte:) Jeg har også savnet små glimt:)

      • Ann-Christine skrev:
        31. august 2016 kl. 09:42

        Jeg må altså lige genoverveje lidt min tanke om dobbeltkonfetti så ;) ♡

    • Mette skrev:
      30. august 2016 kl. 19:09

      Jeg har det på samme måde, jeg er flittigt inde og chekke bloggen, men jeg bruger hverken snapchat eller instagram, så jeg har savnet indlæggene om små glimt, de inspirerer, er hyggelige og bringer smilet frem ;)

      • Ann-Christine skrev:
        31. august 2016 kl. 09:52

        Det er jeg altså glad for at du skriver, Mette.
        Kan godt mærke at jeg har måtte genoverveje min tanke lidt de sidste dage! :)
        Tusind tak for din søde hilsen – det er altså en sand fornøjelse at blogge med jer ♡

  • Frk. Struds skrev:
    29. august 2016 kl. 11:44

    Jeg nyder også dine små glimt og er glad for at de er tilbage :-)

    Jeg er nysgerrig efter at høre, hvor kalenderen på det første billede er fra?

    • Ann-Christine skrev:
      31. august 2016 kl. 09:34

      Det er jeg glad for at høre ♡
      Kalenderen er fra Kikki K

  • Dorte skrev:
    29. august 2016 kl. 12:07

    Så enig i at det er fedt med nemlig.com – fejrede også deres ankomst til Århus med at handle ind til weekenden igennem dem i fredags. Skønt udvalg og god service!

    • Ann-Christine skrev:
      31. august 2016 kl. 09:35

      Dét er virkelig så dejligt! Jeg er stadig helt jublende over det :)

  • Marie skrev:
    29. august 2016 kl. 18:58

    Hvad hedder de skønne blomster? Jeg er ny haveejer, og vi ingen blomster i haven nu, så jeg er på udkig efter smukke blomster, som er flerårige og ikke har med løg – op- og nedgravning at gøre :)

    • Ann-Christine skrev:
      31. august 2016 kl. 09:40

      Hej Marie,
      Det er ærteblomster og nelliker – sidstnævnte købt hos blomsterhandleren.
      Ærteblomsterne her er sommerblomster og kommer ikke igen, men de fåes også som en flerårig staude og den er rigtig fin.
      Jeg er også rigtig glad for hortensia, lavendel, løvefod, pæoner, syrener og høstanemoner.
      Kh AC

      • Marie skrev:
        2. september 2016 kl. 13:17

        Tusind tak – skønt med have input! De er alle noteret, så må jeg se hvad der bliver i år, og hvad der kommer næste år :)

  • Michelle skrev:
    30. august 2016 kl. 06:50

    Jeg synes også det er skønt at små glimt er tilbage. :)

    • Ann-Christine skrev:
      31. august 2016 kl. 09:40

      Det er jeg glad for at du er ♡

  • Stine skrev:
    30. august 2016 kl. 16:44

    Sikke en dejlig blog, du har. Jeg har heldigvis masser af god læsning til gode her endnu :)
    Hvor er dine flotte grå vaser fra?

    • Ann-Christine skrev:
      31. august 2016 kl. 09:50

      Tusind tak, Stine :) Det er jeg glad for at du synes.
      Vaserne er fra Ditte Fischer, og fåes i forskellige størrelser – de er virkelig fine. Helt enkel og samtidig noget helt særligt :)

  • Tine wismann skrev:
    2. september 2016 kl. 09:01

    Tak for en inspirerede blog. Fandt den tilfældigt da jeg ledte efter opskrift på chili con carne ! Den fik sønnen på 18 så lavet igår og det er ikke ofte han er i køkkenet…. Den blev super god
    Jeg glæder mig til at følge din side – det er første gang jeg egentlig har det sådan med dette medie
    Din mangfoldighed herinde er rigtig rar og afslappet – dejligt
    Mvh Tine ?

    • Ann-Christine skrev:
      2. september 2016 kl. 11:07

      Ej, hvor er det dejligt at høre! Tusind tak for din søde hilsen, Tine og jeg er mægtig glad for at du fandt vej hertil og har lyst til at læse med :)
      Kh AC

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.