Valdemarsro http://www.valdemarsro.dk/oktober-maaned-glaeder-jeg-mig-2/

I oktober måned glæder jeg mig til …

orange farver

Ih, hvor kan jeg godt lide oktober måned!

Græskar, efterårsløv, efterårsferie, suppesæson, tid til at plante stauder og tid til hygge både inde og ude. Når vejret er solrigt, smukt og mildt, så er jeg virkelig fan af denne årstid. Jeg kan også godt lide rigtigt efterårsvejr med regn og rusk, hvorimod de kedelige midtimellem-gråvejrsdage godt kan trænge til en lille humørbooster – og så er det rart at have samlet en lille liste med fine ting, som man glæder sig til i den måned, der allerede er i fuld gang.

Der er mange skønne ting på min oktoberliste, som jeg glæder mig til.
Små, nære og rare ting.

I oktober måned glæder jeg mig til …

  • At håndværkerne bliver færdig med gulvet i sommerhuset og vi kan begynde så småt at indrette os og komme på plads derude.
  • Skære græskarlygter og måske komme på et par skægge skræmmende opskrifter til halloweensjov – og til at dele dem med jer.
  • Efterårsferie i sommerhuset med familien – sådan rigtig efterårsferie i flere dage i træk helt offline. Se i øvrigt her, hvor jeg deler 20 ideer til efterårsferiehygge
  • Efterårsskovture – for der er så dejligt og smukt derude på denne tid af året.
  • Lave bål i haven på en vindstille dag og spise udendørs – har i det hele taget rigtig ekstra meget lyst til at være udendørs i naturen for tiden.
  • Se Det lille hus på Prærien med Johan og Julie. Jeg har lige købt serien på dvd, for jeg synes den serie, skal være en del af deres barndom også. Vi har læst bøgerne sammen og det er lige sagen.
  • Spille skak, stratego og starte op på at lægge et lidt svært puslespil sammen med Johan og Julie.
  • Besøge mine forældre og have en rigtig hyggelig dag sammen med en stor del af familien.
  • Lave kastanjedyr og i det hele taget booste lidt vores krea-påfund og inspiration herhjemme.
  • Læse Skyggesøsteren, som er tredje bog i denne fantastiske serie.

Der er mange skønne ting på programmet og meget at glæde sig til – og jeg vil glæde mig til at høre om jeres dejlige planer for denne måned. 

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *




16 kommentarer
  • Dorte skrev:
    3. oktober 2017 kl. 09:09

    Jeg er også i sådan rigtig efterårshumør for tiden og på den måde er oktober jo altså en ret genial måned :-). Her ser vi frem til efterårsferie med blandt andet besøg hos familien i København. Vi ser frem til Halloween løjer, som fylder mere og mere herhjemme – der er allerede snak om kostumer, pynt mm. Vi skal ud og lave kaffe og varm kakao i skoven på vores trangia. Det er altså bare så hyggeligt at tage på tur og så have med til de varme drikke. Og så har jeg alverdens strikke- og kreaprojekter igang. Jeg glæder mig til at se billeder af jeres sommerhus (hvis du altså deler dem på et tidspunkt). KH Dorte

    • Ann-Christine skrev:
      6. oktober 2017 kl. 07:22

      Hvor lyder det altså også som om I rigtig råhygger jer gennem oktober måned! Så dejligt ♡
      Hvor er det dejligt at høre at du kunne tænke dig at se lidt mere til sommerhuset – det er virkelig også blevet et særligt sted for os allerede ♡ Jeg vil meget gerne dele lidt indlæg fra sommerhuset på et tidspunkt – lige nu er der helt ryddet, tomt og i gang med at blive sat i stand, så der er ikke så meget at se. Tror jeg venter med at dele, til vi når lidt længere med i standsættelsen :)
      Kh AC

  • Ditte skrev:
    3. oktober 2017 kl. 12:05

    Jeg elsker disse indlæg! De giver mig altid lidt ekstra inspiration til den kommende måned.
    Tak <3

    • Ann-Christine skrev:
      6. oktober 2017 kl. 07:27

      Hvor er det dejligt at høre.
      Rigtig fin oktober måned til dig♡
      Kh AC

  • Mette skrev:
    3. oktober 2017 kl. 14:30

    hyggelige planer. Hvor har du mon købt det lille hus på prærien?
    Den kunne godt være en god fødselsdagsgave til min datter :-)
    Vh Mette

    • Ann-Christine skrev:
      6. oktober 2017 kl. 07:59

      Den har jeg købt her, sammen med Anne fra Grønnebakken serien.
      Dejlig ide med en som fødselsdagsgave ♡
      Kh AC

  • Maiken skrev:
    3. oktober 2017 kl. 15:39

    Du skal glæde dig til Skyggesøsteren! Jeg gik i gang med serien i sommers og læste dem på engelsk, så der var heldigvis allerede udkommet tre bøger (og den fjerde kommer snart) – jeg slugte dem på ingen tid. Og genlæste faktisk Skyggesøsteren nærmest med det samme, fordi jeg elskede den :) Skønne bøger.

    Mange hilsner, Maiken

    • Ann-Christine skrev:
      6. oktober 2017 kl. 08:07

      Jeg glæder mig simpelthen så meget til den – det er næsten umuligt ikke at starte lidt på den. Men jeg har lovet mig selv at gemme den til efterårsferien. Godt der kun er en uge til nu ;)
      Så dejligt at høre at jeg har godt i vente ♡
      Kh AC

  • Nicoline skrev:
    3. oktober 2017 kl. 17:26

    Dejlig oktober, lyder det til.
    Er netop færdig med “skyggesøsteren”. Jeg er fortsat meget begejstret for serien. Bogen er ikke helt så hæsblæsende som de 2 første, men den falder fint sammen med det indtryk man får af Star- skyggesøsteren, der her får sin egen stemme. Og så er jeg altså vild med hvordan hun trækker tråde tilbage til de foregående bøger, ikke kun i starten, men gennem hele bogen, det er ret fantastisk. Jeg siger bare glæd dig til at læse den. Jeg havde svært ved at ligge den fra mig, ganske som de to første bøger i serien.
    Nu glæder jeg mig bare helt vildt til 4 bind ” perlesøsteren” udkommer til foråret.

    • Ann-Christine skrev:
      6. oktober 2017 kl. 08:10

      Det svarer så fint til den forventning jeg har til bogen allerede. Star virker jo lidt mystisk, stille og tilbageholdende, så jeg er noget så spændt på at opleve hendes stemme.
      Godt at jeg har fundet et par rigtig gode efterårsferiebøger til resten af familien også, så der er ro til at læse ;) Nøj, hvor jeg glæder mig ♡
      Kh AC

  • Carla skrev:
    4. oktober 2017 kl. 15:53

    Jeg kan så godt lide dine månedslister og har læst med på dem lige siden du startede dem for en del år siden. De er så hyggelige og inspirerende.
    Her står den på en lille ferie slutningen af måneden, som jeg glæder mig meget til og ellers bare en masse hyggelige efterårssysler lidt ala dine.
    P.S håber vi på et tidspunkt må “komme med en lille tur ud i sommerhuset” via bloggen ;-) Det lyder til at være et dejligt sted.

    • Ann-Christine skrev:
      6. oktober 2017 kl. 08:31

      Hvor er det skønt at høre, Carla ♡
      Jeg vil hjertens gerne tage jer med en tur i sommerhus via bloggen når vi når lidt længere – kan nok slet ikke lade være ;) Lige pt er det dog ret tomt og man skal have lidt ‘lyserøde’ indretningsbriller på, for at se hvordan det bliver snart … Jeg tænker at lave noget før og efter indlæg, det kunne også bare være skønt at have i blogarkivet det hele taget ♡ Glæder mig til at dele.
      Tusind tak for din søde hilsen og rigtig dejlig oktober måned til dig, håber den bliver fyldt med hygge
      Kh AC

  • Trine Schøn Nielsen skrev:
    4. oktober 2017 kl. 20:35

    Er altså noget misundelig på det sommerhus😊
    I oktober glæder jeg mig til:
    – simreretter, supper og lune æbletærter
    – efterårsferie i lånt sommerhus med gåture langs skov og strand, læse bøger, spille og hygge
    – foredrag om Tove Ditlevsen på biblioteket
    – se Skam i teateret
    – på overnatning med kollegaer
    – Få ryddet godt og grundigt op i klædeskabet🙈
    – bruge mere tid på at læse i stedet for Netflix

    Rigtig dejlig oktober til dig 🍁🍂🌰😊
    Kh Trine

    • Ann-Christine skrev:
      6. oktober 2017 kl. 08:46

      Vi føler os virkelig også meget taknemmelige og heldige med at have fundet det lille skønne sted ♡
      Spændende planer du har for den skønne efterårsmåned, og dejligt at have muligheden for at låne sommerhus – det lyder som en skøn efterårsferieplan.
      Dejlig oktober til dig 🍁
      Kh AC

  • Kamilla skrev:
    5. oktober 2017 kl. 21:07

    Hvor lyder det hyggeligt. Jeg elsker også efteråret, jeg blev lidt små-lykkelig forleden dag, da jeg vågnede op til vildt regnvejr.. en perfekt licens til indehygge og masser af stearinlys! Jeg er gået helt glip af, at I har fået sommerhus – det er vist noget tid siden? Tillykke med det!
    Efterårshilsner
    Kamilla

    • Ann-Christine skrev:
      6. oktober 2017 kl. 09:02

      Det er virkelig også så hyggeligt med stearinlys og indehygge :)
      Vi overtog sommerhuset i slutningen af august, så det er stadig lidt nyt og ikke noget jeg har fortalt så meget om endnu ♡ Tusind tak, det er sådan en dejlig beslutning vi tog og vi er simpelthen så glade for det lille fristed.
      Dejlig oktober til dig
      Kh AC