Valdemarsro http://www.valdemarsro.dk/sommerdrik-skonne-smagsgivere-til-vand/

Sommerdrik – skønne smagsgivere til vand

Efter en skøn, skøn dag i går med dejlig mad, overraskelser, søde indslag og ren livsnydelse og hygge, så trænger jeg til at søge i den lidt lettere retning i dag. Knasende salater, gode proteiner og lette sommerdrikke. Det skal holde mig kørende i dag, hvor planen er, at pakke det meste af vores hjem ned i flyttekasser. Alle skuffer og skabe tømmes og sorteres (behold – genbrug – giv væk – smid ud) Det tager tid, men jeg synes også det er enormt hyggeligt.

Imens drømmer jeg om indretning og jeg er gået amok på Pinterest. Tak for at I mindede mig om pinterest og kom med mange gode og inspirerende forslag til indretningsblogs. Det er altså det pureste guld, når vi sammen kan dele og inspirere hinanden og jeg bliver altid så glad for jeres søde kommentarer.

Pinterest er den mest geniale måde at samle inspiration på nettet og få lidt overblik over hvilken stil og inspiration vi søger retning mod. En virtuel opslagstavle, moodboard eller scrapbog over inspiration.

Vandet her er en af mine favoritsommerdrikke. Kølende, mild og sund. Jeg har skåret en halv agurk i tynde skiver med en tyndskræller, det samme med lidt ingefær, og lime i både. Postevand og masser af isterninger. Og så fylder jeg nyt vand og isterninger på i løbet af dagen, efterhånden som jeg drikker det.

Gode smagsgivere til vand:

  • citron
  • agurk
  • ingefær
  • frosne bær
  • Mynteblade
  • lime
  • lakridsrod

Har du flere forslag?

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *




16 kommentarer
  • Mette skrev:
    24. april 2012 kl. 09:08

    Smukt! Tillykke med fødselsdagen i går. Det lyder til at I havde en rigtig dejlig dag :)

    • Ann-Christine skrev:
      24. april 2012 kl. 13:21

      Tak Mette :)
      Det var en super dejlig dag.

  • Astrid skrev:
    24. april 2012 kl. 11:03

    Åh det er en smuk kande. Jeg får helt lyst til vand med agurk. Det har jeg aldrig prøvet før
    Tillykke med fødselsdagen igår :o)

    • Ann-Christine skrev:
      24. april 2012 kl. 13:22

      Tak Astrid
      Ja, det ser så pænt ud med vandet og den grønne agurk og så giver agurk en dejlig smag til vandet, synes jeg

  • Stine skrev:
    24. april 2012 kl. 12:31

    Jeg kommer også nogle gange bær i isterningerne, det ser så fint ud. Smukke billeder du tager og tillykke med dagen i går. Det lyder som en ønske-fødselsdag

    • Ann-Christine skrev:
      24. april 2012 kl. 13:22

      Fuldstændig en ønskefødselsdag :) God ide med bær i isterningerne

  • Maj-Brit skrev:
    24. april 2012 kl. 13:19

    Sødeste AC, du tager så fine billeder! Tillykke med fødselsdagen i går og god fornøjelse med flytningen

    • Ann-Christine skrev:
      24. april 2012 kl. 13:23

      Mange tak Maj-Brit, jeg glæder mig meget til alt det nye :)

  • Mor skrev:
    24. april 2012 kl. 15:55

    Så dejligt at læse om en masse fødselsdagsforkælelse :-) Det har du også fortjent!
    Tak for tippet til den forfriskende drik og megasund må den være også..De perlende bobler der måske kunne mangle, har du vist allerede af glæde i din mave over alt det nye der venter jer ;-)

    • Ann-Christine skrev:
      25. april 2012 kl. 10:42

      Søde mor,
      Du har ret, jeg har bobler i maven over alt det spændende der skal ske :) Men ellers kunne den også være dejlig med danskvand ;)

  • Laura skrev:
    24. april 2012 kl. 16:52

    Tillykke med fødselsdagen i går!
    Det er så lækkert med forskellige smagsvarianter i vand, lavede selv vand med mynte i går – mums! ;-) Har også hørt at appelsiner skulle gøre det rigtig godt!

    • Ann-Christine skrev:
      25. april 2012 kl. 10:43

      Uhm ja, skiver af appelsin eller blodappelsin, det kunne jeg godt drikke lige nu :) God ide!

  • 25. april 2012 kl. 09:37

    Tillykke med dagen. Dejligt at høre at du blev så festligt fejret. Jeg håber du får et forrygende dejligt år.

    • Ann-Christine skrev:
      25. april 2012 kl. 10:45

      Mange tak Marina. Jeg har på fornemmelsen at det bliver et forrygende år :)

  • Guld.log skrev:
    1. maj 2012 kl. 23:22

    Ihh, lige den med agurk kendte jeg ikke ;) Det ser i hvert fald super flot ud! Det skal afgjort afprøves…jeg har også haft brugt tranebær tørrede. De er også gode med isterninger og vand og mynthe ;)

    • Ann-Christine skrev:
      2. maj 2012 kl. 22:09

      Jeg elsker tranebær og det tip skal jeg da afprøve med isterninger og mynte. Mums