Skær vaniljestangen igennem på langs og skrab vaniljekornene ud på et skærebræt.
Kom den tomme vaniljestang, jordbær og halvdelen af sukkeret i en gryde og kog op. Rør rundt og lad det simre i nogle minutter, til sukkeret er smeltet.
Blend jordbærblandingen til en puré med en stavblender og mos den gennem en sigte, så alle de små jordbærkerner sorteres fra. Brug bagsiden af en spiseske til at mose puréen gennem sigten.
Kom vaniljekorn, resten af sukkeret og æggeblommer i en skål og pisk det til en luftig æggesnaps.
Rør den afkølede jordbærmos sammen med fløde og mælk og vend det i æggemassen. Sæt blandingen på køl og lad det køle helt af i min. 1 time eller til næste dag
Hæld jordbæriscremen i ismaskinens beholder og kør isen i ca. 25 minutter, til isen har konsistens som en tyk og lækker softice.
Kom isen over i en beholder med låg og sæt i fryseren i min. 2 timer inden servering.






