Timian Kartofler
Skrab, skrub eller skræl kartoflerne og skær dem i grove både.
Vend dem i olie, timian og salt og sæt dem på en bageplade med bagepapir.
Bag i ovnen ved 200 grader i ca 30-40 minutter eller til de er sprøde, lækre og får samme farve som dem på billedet her.
Græsk salat
Rør olivenolie, sukker, citronskal og saft, salt, peber og finthakket oregano sammen, til sukkeret er opløst, og vend grøntsagerne sammen med dressingen i en stor skål. Smuldr feta ud over og drys med sorte oliven. Drys med lidt ekstra frisk oregano inden servering.
Græske kødspyd med lammekød
Kom lammekød, æg, hvidløg, rødløg, feta, soltørrede tomater, timian, salt og peber i en skål og pisk det godt sammen med en håndmikser i 1-2 minutter.
Form farsen til kugler og steg dem på en varm pande i olie og smør.
Sæt dem på spyd ved servering. De kan også grilles på spyddet.






