Enchiladas sauce
Kom alle krydderierne i en tør gryde, skru op for varmen og rist krydderierne under omrøring, til de dufter skønt. Tag gryden af varmen, tilsæt olie og de finthakkede løg, og sauter det ved middelvarme. Rør derefter mel godt ud i løgblandingen og kom så grøntsagsbouillon
Rør det hele godt rundt, til der ikke er melklumper. Tilsæt hakkede tomater og lad saucen simre uden låg i 10-15 minutter. Smag til med lidt salt og peber og lidt mere chili eller cayennepeber, hvis det skal være hot.
Kylling – pulled chicken
Kom kylling, tomat, hvidløg, grøntsagsbouillon og olie i en gryde, kog op og skru derefter ned, så det blot simrer under låg. Lad det simre i 30 minutter, til kødet er mørt. Riv kyllingekødet fra hinanden med to gafler og bland det med tomatsaucen, som det er kogt i.
Saml enchilada-retten
Smør tortillawraps med enchilada-sauce. Fyld med sorte bønner, majskerner, kyllingekød, og drys med revet ost og majskerner. Kom dem i et fad med lukningen nederst. Smør et godt lag sauce på toppen og drys med mere ost. Bag dem i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i ca. 15-18 minutter.
Drys med bredbladet persille eller koriander inden servering.






