Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/?opskrift=banh-xeo

Banh Xeo

Dejen
Kom æg, kokosmælk, vand, rismel, majsmel, salt og gurkemeje i en skål og pisk det sammen til en tynd pandekagedej. Pisk tilsidst forårsløg og lad dejen hvile en halv time i køleskabet.

Tilberedning
Varm en pande op med kokosolie til den er godt varm. Lynsteg rejerne i den varme olie og sæt dem til side på en tallerken.

Lynsteg derefter svinekødsstykkerne hurtigt på begge sider, til de er akkurat gennemstegt.

Kom et par løgskiver på panden med lidt mere olie og fordel en stor skefuld Banh xeo dej på panden i et ultratyndt lag. Steg pandekagen sprød på den ene side og vend den om. Kom lidt rejer, et par stykker svinekød og lidt bønnespirer på pandekagen. Fold den ene halvdel over den anden og steg til pandekagen er helt sprød. Læg pandekagen på en rist og fortsæt med de næste pandekager til al dejen er brugt.

Servering
Server de sprøde gyldne vietnamesiske pandekager ved bordet med friske krydderurter, mango, salat og rispapir, samt et fad med vand til at blødgøre rispapiret i.

Skær en strimmel fra banh xeo pandekagen og rul den i rispapiret sammen med krydderurter, mango og evt salat og derefter dyppes i den lækre vietnamesiske chili dip med fishsauce og den fyldige peanut sauce.

Dip
Kog vandet op og rør sukker ud i vandet til sukkerkornene er opløst. Lad vandet køle af. Rør fishsauce, hvidløg og chili i og server.

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.