Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/?opskrift=sproede-loegringe-chili-cheddar-cheesedip

Sprøde løgringe med chili-cheddar cheesedip

Løgringe
Mel, bagepulver, salt og peber blandes godt sammen. Pisk derefter øl i blandingen til dejen er lind og flydende.

Varm en gryde med olie op. Test temperaturen ved at stikke spidsen af en tandstik af træ i olien – den er perfekt når det syder og bobler let omkring træspidsen.

Skil alle løgskiverne fra hinanden, så du får en masse løgringe.

Kom en håndfuld løgringe i øldejen og tag derefter en løgring op af gangen som sænkes i olien.

Friter 10-12 løgringe ad gangen.

Tag løgringene op med en hulske, når de er gyldne og sprøde.

Lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle, hvorefter de drysses med flagesalt og serveres med dip og chili cheddar dip.

Chili Cheddar dip
Smelt smør i en lille gryde og rør mel, samt røget paprika i det smeltede smør, til det danner en lille melbolle.

Pisk mælk i lidt ad gangen, under opvarmning til saucen er helt uden melklumper. Lad det simrekoge under omrøring i et par minutter til saucen har en god konsistens og melsmagen er væk.

Tilsæt cheddar ost og rør til osten er smeltet.

Smag til med salt, peber og jalapenos – serveres gerne lun.

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.