Tomatsauce
Varm smørret op i en gryde ved middelvarme og sauter løg og hvidløg, til løgene er bløde. Tilsæt alle tomater, puré og krydderier samt salt og peber og lad det simre i 20 minutter.
Smag til med æblecidereddike og lidt sukker, som fremhæver tomatsmagen, samt salt og peber
Ratatouille
Tænd ovnen på 175 grader varmluft. Smør et ovnfast fad grundigt med smør og fordel tomatsaucen i bunden af fadet.
Anret grøntsagerne på skift – enten i en cirkel ved runde fade eller på langs i firkantede fade. Bag i ovnen i 30-40 minutter og drys med basilikum inden servering.






