Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/?opskrift=norske-klejner

Norske klejner

Rør gæren ud i en skål med mælk.

Pisk sukker og smør til det er lyst og luftigt. Pisk derefter ægget i og tilsidst mælkeblandingen.

Kom derefter kardemomme, vaniljesukker, citronskal og halvdelen af melet i blandingen. Rør det sammen og ælt dejen, mens der lidt efter lidt tilsættes mere mel, til dejen er smidig og blank.

Kom et rent klæde over dejen og lad den hæve en time på køkkenbordet.

Rul dejen ud og skær 6 aflange firkanter, lav et snit i midten og vrid den norske klejne rundt om sig selv. Lad dem efterhæve, mens olien varmes op.

Varm olien op i en gryde til 170-175 grader og kog de norske klejner i cirka et minut på hver side, til de er lysebrune.

Lad de norske klejner dryppe af og læg dem på et stykke køkkenrulle.

Pynt
Kom flormelis, citronsaft og gul farve i en skål og pisk med en håndmikser til en lækker tyk glasur. Kom det i en sprøjtepose og fordel i striber over klejnerne, når de er kølet lidt af.
Nyd dem mens de er helt friske, en smule lune og lækre.

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.