Korma marinade
Begynd i god tid , da kødet skal marinere længe. Bland marinaden sammen og vend kyllingestykkerne grundigt i marinaden, så de bliver helt dækket af marinaden.
Stil det på køl og lad det trække i 12-24 timer.
Inden servering
Smelt kokosolie på en pande og sauter kort løgene heri, til de er blevet bløde.
Kom kyllingestykkerne på sammen med marinaden og steg kyllingestykkerne under omrøring. Tilsæt tomatpuré og kokosmælk, læg låg på og lad retten simre i 30 minutter.
Rør de hakkede mandler i inden servering og smag til med salt og friskkværnet peber.
Server retten i dybe tallerkener sammen med ris og drys med grofthakket koriander.






