Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/?opskrift=blaabaerkage

Blåbærkage

Pisk smør, sukker og vaniljesukker sammen, til det er luftigt. Pisk derefter ét æg i ad gangen.

Bland hvedemel med bagepulver, salt og citronskal og vend det forsigtigt i dejen, til den er helt ensartet. Kom en tredjedel af dejen i en smurt form på ca. 10 x 25 cm. Drys med blåbær, fordel lidt dej over, drys med flere blåbær og fortsæt sådan lagvis, til al dej og blåbær er brugt.

Bag blåbærkagen i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 45-50 minutter. Lad kagen køle af på en rist, inden der kommes frosting over.

Frosting
Pisk smør, flormelis, citronsaft og citronskal, til det er hvidt og luftigt. Vend derefter flødeost i og pisk det hurtigt sammen. Kom blåbær på en pande og giv det et lille opkog. Det skal kun lige koge, rør imens.

Hæld saften fra blåbærrene gennem en sigte og rør 1-2 spsk saft i frostingen samt lidt af blåbærrene.

Smør kagen med blåbærfrosting. Drys til sidst med friske blåbær og server kagen.

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.