Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/?opskrift=hvidloegsbagte-tomater-i-lun-salat

Hvidløgsbagte tomater i lun salat

Vend tomater, peberfrugt og squash med olivenolie, salt, hvidløg og rosmarin. Fordel på en bradepande med bagepapir og bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 20 minutter.

Vend de lune nybagte grøntsager med frisk spinat og rugbrødscroutoner og anret på et fad inden servering.

Rugbrødscroutoner
Skær brødet ud i små tern og vend brødternene med friskpresset hvidløg, timian, salt og friskkværnet peber.

Rist brødternene sprøde på en varm pande med smeltet smør under hyppig omrøring eller bag dem i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 15-20 minutter, til de er sprøde.

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.