Dej til bradepandepizza
Kom vand i en skål og rør gær ud i vandet. Kom olie og fuldkornsmel i skålen og rør det godt sammen til en lind dej. Rør hvedemel i lidt efter lidt – gerne på en røremaskine i 10 minutter. Rør tilsidst salt i dejen.
Kom dejen i en ren skål og lad dejen hæve overdækket i 1 time på køkkenbordet. Rul dejen ud til en stor bradepande størrelse og læg den i en bradepande med bagepapir. Lad pizzadejen hæve i 45 minutter.
Lad mozzarella dryppe godt af, skær den i skiver og dup med køkkenrulle. Smør forsigtigt dejen med cremefraiche og fordel kartoffelskiver, rødløg, oliven og mozzarella på. Drys med lidt salt og peber, samt et par dryp olivenolie.
Bag i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i cirka 25-30 minutter.
Dryp med hvidløgskrydderolie inden servering.






