Varm olien i en stor gryde ved middelvarme og tilsæt hvidløg og ingefær og rør rundt i 1 minut. Tilsæt herefter karry, spidskommen, kardemomme, koriander og chiliflager og svits krydderierne kort under omrøring.
Skyl linserne godt i en sigte og kom dem i gryden sammen med grøntsagsbouillon, kokosmælk og hakkede tomater.
Lad det simre under låg i ca. 30-45 minutter. Rør jævnligt i gryden og tilsæt evt. lidt ekstra grøntsags bouillon, hvis dhalen bliver for fast.
Smag til med salt og server retten i dybe skåle og top med en skefuld græsk yoghurt, avocado i skiver, et drys chiliflager og koriander.






