Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/?opskrift=pommes-frites

Pommes Frites

Skrub eller skræl kartoflerne. Hvis der blot sidder en tynd fin skal, så er det fint blot at skrubbe dem.

Skær kartoflerne i lige store pommes frites og kom dem i en stor skål med koldt vand. Skift vandet 5-6 gange i løbet af en time, så stivelsen udvandes fra kartoflerne.

Kom kartoflerne i en gryde med kogende saltet vand tilsat æblecidereddike og kog dem i cirka 10 minutter, til de er næsten møre. Hæld vandet fra og lad dem køle af på et viskestykke.

Step 1 – forkog pommes frites første gang
Varm fritureolien op til cirka 150 grader. Kog lidt pommes frites ad gangen. Det er afgørende for et godt resultat at man tager sig tid og blot koger nogle stykker ad gangen, så de ikke ligger for tæt i olien. De skal have cirka 5 minutter og blot lige knap tage lidt farve. Læg dem på et stykke bagepapir, efterhånden som de er kogt i olien.

De forkogte pommesfrites kan nu gemmes til lige inden servering, de kan fryses ned eller de kan tilberedes færdigt.

Step 2 – lige inden servering
Varm fritureolien op til 180 grader og steg pommes frites – igen en lille portion af gangen – til de er sprøde og smukt gyldne. Lad dem dryppe af på køkkenrulle og server straks de varme fritter.

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.