Sauter løg og hvidløg i en gryde med lidt olie, til de er bløde. Tilsæt spidskommen, koriander og chiliflager og rør det godt igennem til krydderierne dufter dejligt. Kom oksekød i gryden og brun det af, tilsæt hakkede tomater, soltørrede tomater, grøntsagsbouillon, squash og gulerødder.
Læg låg på og lad det simre i en halv times tid.
Skrub hokkaidogræskar og skær dem i halve. Skrab kernerne ud og sæt græskarene på en bageplade med bagepapir og forbag dem i en forvarmet ovn i 25 minutter ved 175 grader varmluft.
Kom bønnerne i saucen og rør den godt igennem. Smag saucen til med mørk chokolade, salt og peber.
Fyld chiligryden i de forbagte græskar og drys med cheddarost. Bag videre i ovnen i 15-20 minutter ved 175 grader varmluft.






