Crispy Kylling
Bank kyllingefiletterne lidt flade. Det sikre en kortere stegning, så kødet er saftigt, uden at paneringen bliver for mørk.
Pisk æg i en dyb tallerken og kom pankorasp i en anden dyb tallerken. Vend kyllingefiletterne med hvedemel, paprika, salt og peber. Vend dem derefter i sammenpisket æg og tilsidst i tallerkenen med pankorasp.
Steg på en pande ved middelvarme i olie i cirka 6 minutter på hver side til de er sprøde og gyldne. Tjek at de er gennemstegte.
Avocadomos
Mos avocadokødet i en dyb tallerken og smag til med citronsaft, fintrevet citronskal, spidskommen, salt og friskkværnet peber.
Saml burgerne
Lun burgerbollerne i ovnen eller på en brødrister og smør dem med lidt mayo. Læg salatblade i bunden, derpå et stykke crispy kylling, avocadomos og agurkeskiver. Saml burgeren og server.






