Dej
Opløs gæren i vand i en skål og rør hvedemel, olivenolie og salt i. Rør dejen i en røremaskine i 10 minutter ved middelhastighed til dejen er smidig, glat og blød. Kom dejen i en skål smurt med olivenolie og vend den, så den er dækket af olivenolie.
Lad dejen hæve tildækket i først 30 minutter på køkkenbordet og stil derefter dejen i køleskab i mellem 10-24 timer.
Form de lækre peinirli
Varm ovnen op med bagestål til ovnens højeste temperatur en time før bagning.
Drys mel på køkkenbordet. Del den kolde dej til antal personer og tryk hver dej ud i en aflang oval, buk kanten ind, så den bliver lidt tykkere hele vejen rundt og sno til sidst enderne til en spids. Læg dem på et stykke bagepapir, der kan være to på et stykke bagepapir.
Pluk mozzarella og smuldr feta i mindre stykker og fordel på dejen. Fordel kartoffelskiverne på. Rør hvidløg med olie og pesto og dryp det over kartoflerne sammen med soltørrede tomater og oliven.
Skru ovnens temperatur ned til 210 grader varmluft og skub bagepapiret med peinirli ind på den varme plade. Bag i cirka 13-15 minutter eller til brødet er sprødt og gyldent.
Drys med finthakket basilikum inden servering.






