Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/stormsoesteren-lucinda-riley-boganbefaling/

Stormsøsteren af Lucinda Riley – boganbefaling

lucinda Riley stormsøsteren

Er I mon hoppet med på første bog i serien om De Syv Søstre, som jeg anbefalede i dette indlæg?

Måske I også har læst næste bog færdig? – eller kunne I ikke vente og er sprunget over på de engelske udgaver, hvor den tredje bog i serien allerede er udkommet?

Hvis I ikke har læst bøgerne, så er det et rigtig godt tip til skøn sommerferielæsning. 

Jeg har selv netop læst den anden bog i serien færdig og den er simpelthen så god. Mindst lige så god som den første bog i serien og fortjener virkelig en anbefaling med på vejen også.

lucinda Riley stormsøsteren

Serien om De Syv Søstre, handler om seks (??? se forklaring nedenfor) adoptiv søstre som er adopteret fra forskellige steder rundt i verden af samme adoptivfar millionæren Pa Salt. Alle søstre er vokset op sammen i trygge rammer og da Pa Salt falder bort efterlader han hver søster med et personligt brev og ledetråde der giver dem mulighed for at finde ud af deres oprindelse og hvor de kommer fra.

I hver bog følger man en af søstrene og i Stormsøsteren er det Ally, som blandt hendes særlige talent for både sejlsport og musik, bliver ført tilbage til hendes biologiske ophav.

I hver bog får man små glimt af de andre søstre og jeg er allerede nu så spændt på at læse de efterfølgende bøger og lære hver søster bedre at kende. En af de lidt mystiske og uafsluttede tråde i begge de nu udkomne bøger er den manglende søster. Kun 6 søstre er adopteret, men er navngivet efter stjernerne i stjernebilledet ‘de syv søstre’  – der er planlagt syv bøger i serien som allerede nu giver anledning til mange spørgsmål om hvem Pa Salt er, hvorfor har han adopteret de seks søstre, hvad med den sidste søster og hvorfor blev Pa Salt begravet så hurtigt til søs, uden nogle af søsternes tilstedeværelse og på lidt mystisk vis … jeg er nysgerrig på mere og glæder mig til næste bog i serien.
lucinda Riley stormsøsteren

Jeg er i det hele taget vild med Lucinda Rileys stil med at flette fortælling fra nutiden ind i en sideløbende fortælling med fortiden. En fortællerform som går igen i alle hendes bøger – som der står på hendes hjemmeside: Unlocking the past, is the key to the future … 

Jeg har læst flere af Lucinda Rileys bøger og I kan læse alle mine boganbefalinger her >>
lucinda Riley stormsøsteren

16 kommentarer
  • 16. juni 2017 kl. 10:55

    Slugte bind 1 på ingen tid – og må nu ventet meget tålmodigt på bind 2 (er nr 50 på ventelisten på biblioteket). Glæder mig til at alle bind er udkommet :-)

    Men ventetid bruges på på Victoria Hislop (var det ikke dig som anmeldte en hendes bøger?). Hun har også skrevet rigtig mange gode bøger :-)

    • Ann-Christine skrev:
      17. juni 2017 kl. 11:15

      Jo, hende er jeg også meget begejstret for! – og skal helt sikkert læse flere af hendes bøger. Øen var så fantastisk!

  • Anne-Mette skrev:
    16. juni 2017 kl. 11:00

    Jeg kendte slet ikke til forfatteren, før jeg så din anbefaling af første bog. Jeg synes den lød spændende(og noget andet end de krimier og klassikere som jeg plejer at læse). Jeg købte de to første bøger på engelsk og jeg var straks fanget – de er bare super gode! Nu venter jeg spændt på bog nummer tre, som desværre er lidt længere undervejs. Så tak fordi du gjorde mig opmærksom på disse vidunderlige bøger! Og tak for en fantastisk blog som jeg jævnligt besøger og giver mig masser af ideer til madlavning! :)

    • Ann-Christine skrev:
      17. juni 2017 kl. 11:16

      Tusind tak for din søde hilsen ♡ Det er jeg rigtig glad for og det er så dejligt at vi kan dele den skønne læseglæde herinde, sammen med madopskrifter og andre fine ting :)
      Rigtig god weekend
      Kh AC

  • Mette skrev:
    16. juni 2017 kl. 22:25

    Er vild med dine boganbefalinger?(Nattergalen er årets bedste bog pt.) Venter spændt på 3. del om Stormsøstrene,
    Kan anbefale Kimberly Freeman’s bøger, der er i samme stil som Lucinda Riley

    • Ann-Christine skrev:
      17. juni 2017 kl. 11:22

      Tusind tak for anbefalingen! Dem vil jeg fluks lige kigge nærmere på til sommerferielæsningen og få reserveret på biblioteket :)

  • Maria skrev:
    17. juni 2017 kl. 03:46

    Jeg er vild med Lucinda Riley, har læst stort set alt med hende. Lige nu læser jeg De Syv Søstre og har efterhånden svært ved at lægge den fra mig ?
    Kh Maria

    • Ann-Christine skrev:
      17. juni 2017 kl. 11:26

      Fantastisk bog! ♡ Bliver skønt når de næste i serien kommer :)
      God fornøjelse og læselyst
      Kh AC

  • Nicoline skrev:
    17. juni 2017 kl. 08:40

    Læste somsøsteren lige efter påske. Slugte den på meget kort tid. Den er bare så god. Kunne simpelthen ikke ligge den fra mig. Synes plottet med de 7 søstre er genialt. Så spændende hvad der sker fremadrettet. Venter nu i åndeløs spænding på skyggesøsteren. Jeg er iøvrigt vild med Lucinda riley og har netop læst Midnatsrosen som du også tidligere har anbefalet.

    • Ann-Christine skrev:
      17. juni 2017 kl. 11:28

      Jeg er helt enig med dig! Det er virkelig genialt – og jeg bliver så imponeret over det store arbejde der er bag sådan et forfatterskab og at skrive sådanne 7 bøger! Der gad jeg virkelig godt være en flue på væggen ift at at se hvordan sådan en proces foregår :)

  • Annette Essemann skrev:
    18. juni 2017 kl. 13:04

    Hej Ann-Christine.
    Mange tak for alle dine dejlige ideer.
    Jeg læser lige nu ” Nattergalen” , og den er bare rigtig spændende.
    Også dine gode madopskrifter falder lige i min smag.
    Tusind tak.
    Annette Essemann

    • Ann-Christine skrev:
      20. juni 2017 kl. 10:04

      Hvor er det dejligt at høre! Tusind tak for din søde hilsen ♡ Det er jeg glad for
      Kh AC

  • Tina skrev:
    25. juni 2018 kl. 23:13

    Tak for dine boganbefalinger.
    Jeg har med fornøjelse læst første bind af serien. Nu har jeg fået Skyggesøsteren på biblioteket – FØR jeg har fået Stormsøsteren. Går det an at læse nr. 3 før nr 2?
    Jeg mødte en ægtepar på biblioteket. Han mente godt, det kunne gå an. Det mente hun ikke.
    Så hvad siger du? Og I andre som måske læser med på tråden?

    • Ann-Christine skrev:
      26. juni 2018 kl. 10:10

      Uhh, det var et godt spørgsmål.
      Jeg vil anbefale at vente og læse dem i rækkefølge, for selv om de på mange måder er selvstændige historier, så er der et par spoilers hist og her.
      Kh AC

      • Tina skrev:
        26. juni 2018 kl. 13:14

        Tak for svar. Jeg stoler på dig :)
        Rigtig god sommer og ferie til dig. Og mange tak for en inspirerende blog!

        • Ann-Christine skrev:
          26. juni 2018 kl. 21:31

          Tak for din søde hilsen, Tina og rigtig skøn sommer til dig (håber den anden bog lige snart lander hjemme hos dig til sommerlæsning)

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.