Kom avocado, agurk, koriander, hvidløg og grøntsagsbouillon i en blender og blend, til det er helt cremet og ensartet. Smag suppen til med salt, peber, limesaft og lidt friskrevet limeskal, samt chiliflager efter smag og behag.
Blend igen og sæt derefter suppen på køl i cirka 3 timer eller i fryseren i cirka 30-40 minutter, til suppen er helt afkølet.
Rist græskarkerner, solsikkekerner og pinjekerner på en tør varm pande, til de lige akkurat tager en anelse farve. Server den iskolde suppe med frisk koriander, chiliflager, et dryp lime og et drys kerner.






