Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/?opskrift=bao-marineret-nakkekotelet-groent

Bao med marineret nakkekotelet

Marinade til nakkekoteletter
Bland marinaden og vend nakkekoteletterne i marinaden. Lad kødet marinere i minimum 2 timer og gerne op til et døgn.

Dampede Bao brød
Rør gær ud i vandet og kom sukker, smeltet smør, salt og halvdelen af hvedemel i. Rør det godt igennem til dejen er helt glat, tilføj mere mel lidt efter lidt. Når dejen er glat og smidig sættes den til hævning på køl natten over eller i 2 timer på køkkenbordet.

Del dejen i otte lige store stykker og rul dem ud til runde flade boller. Pensl med olie på den ene side og fold dem halvt over, så den olierede halvdel er i midten. Lad bollerne hæve i 30 minutter.

Kom en asiatisk dampkoger over en gryde med kogende vand. Kom et stykke bagepapir i bunden, som prikkes godt igennem, så der kommer mange huller i – sæt et par boller på og damp dem i 20-25 minutter.

Hvis du ikke har en dampkoger, så brug en sigte over en gryde med kogende vand i, kom bagepapir i (prik mange huller i bagepapiret) og sæt låg på.

Tilberedning af kød og samling af bao
Lynsteg det marinerede kød på en varm pande, til det er mørt og gennemstegt.

Saml bao bollerne med kød, grøntsager, koriander, sesam og chiliflager – dryp chiliolie eller sriracha sauce over inden servering

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.