Dej til bradepandepizza
Kom vand i en skål og rør gær ud i vandet. Kom olie og fuldkornsmel i skålen og rør det godt sammen til en lind dej. Rør hvedemel i lidt efter lidt – gerne på en røremaskine i 10 minutter. Rør tilsidst salt i dejen.
Kom dejen i en ren skål og lad dejen hæve overdækket i 1 time på køkkenbordet. Lav imens kødsaucen.
Kødsauce
Kom løg, hvidløg og chorizo i en gryde og sautere under omrøring, til løgene er bløde.
Kom hakket kød i gryden, skrue op for varmen og brun kødet under omrøring. Kom groftrevet squash, gulerødder, tomatpure, timian og hakkede tomater i og lad det simre uden låg i cirka 30-45 minutter, til det er kogt ind. Hold dog øje med at det ikke koger helt tørt. Rør nogle gange undervejs og smag til med salt og peber.
Lad kødsaucen køle helt af og hæld eventuelt overskydende væde fra.
Bradepandepizzaen
Rul dejen ud til en stor bradepande størrelse og læg den i en bradepande med bagepapir.
Fordel den afkølede kødsauce på. Lad pizzaen hæve i 30 minutter.
Lad mozzarella dryppe godt af. Skær den i skiver og dup med køkkenrulle. Fordel mozzarella over bradepandepizzaen. Bag i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i cirka 25-30 minutter.
Dryp hvidløgskrydderolie over inden servering.
Hvidløgskrydderolie
Rør hvidløg i olien og hak krydderurterne fint og rør dem i.






