Chokoladecreme
Kog piskefløde og glukosesirup op i en gryde under omrøring. Tag gryden af varmen, når fløden koger, og rør langsomt den varme fløde med den finthakkede chokolade. Rør, til cremen er ensartet og lækker. Lad den køle af ved stuetemperatur, mens kagen bages.
Chokoladebanankage
Pisk smør, sukker og vaniljesukker sammen, til det er luftigt. Pisk derefter et æg i ad gangen, til det er ensartet. Mos bananerne på en tallerken med en gaffel og rør banan, chokolade og saltede peanuts i dejen.
Bland hvedemel, bagepulver og salt sammen og sigt det i dejen. Vend dejen sammen, til den er ensartet. Kom dejen i en smurt springform på 20 cm i diameter med bagepapir i bunden. Bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 45-50 minutter.
Lad kagen køle af på en rist.
Smør kagen med chokoladecreme, når den er kølet helt af, og drys med lidt hakkede peanuts.






