Rist hasselnødderne på en tør varm stor pande under konstant omrøring, de skal ikke tage farve, men skal ristes til hinderne sprækker og kan gnides af. Vend dem ud på et rent klæde og gnid hinderne af.
Pisk smør, sukker, farin og vaniljesukker sammen, til det er luftigt, og pisk derefter ægget i.
Vend mel, bagepulver og salt sammen, sigt det i dejen og rør det godt sammen. Tilsæt derefter hasselnøddekerner og chokolade og vend det godt rundt i dejen.
Smør en støbejernspande (20 cm diameter) med smør og fordel dejen og skumfiduserne på panden. Dejen skal ikke lægges glat og tæt, men blot lægges på i klatter med en ske. Bag cookiekagen i 25 minutter i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft, til den er gylden, men stadig lidt blød i midten.
Lad kagen køle en anelse af og server den lun med en klat vaniljeis ovenpå. Giv skeer til dem, der spiser med.






