Pizzadej
Opløs gæren i en skål med lunkent vand. Brug 5 g gær, til koldhævning natten over, og 25 g gær, hvis pizzadejen blot skal hæve i en time.
Kom halvdelen af mel, olivenolie og salt i og rør godt rundt til en ensartet konsistens. Tilsæt resten af melet lidt ad gangen under omrøring. Drys lidt mel på køkkenbordet og ælt til sidst dejen sammen til en smidig dej med hænderne.
Vask skålen og smør den med olivenolie, kom dejen tilbage i skålen og vend den, så den er dækket af olivenolie. Olien gør dejen nem og smidig at arbejde med og skorpen ekstra sprød ved bagningen.
Lad dejen hæve i ca. 45-60 minutter eller i til koldhævning i køleskabet natten over.
Pizzasauce
Blend alle ingredienserne til en ensartet sauce. Brug ca. 1-2 spsk. pr pizza (Pizzasaucen kan fint fryses ned i mindre portioner)
Topping og bagning
Drys lidt mel på køkkenbordet. Del dejen i to og form to runde pizzaer med hænderne på bordet og smør dem med tomatsauce. Fordel frisk mozarella, tomater og slå æggene ud på pizzaerne.
Drys med ristet bacon og kom pizzaen på grillen i ca 7-10 minutter eller bag pizzaen i ovnen i 12-15 minutter ved 250 grader.
Mærk om bunden er sprød og drys med persillen, lidt friskkværnet peber og en smule groft salt.






