Grill majskolberne på en grill, til de er møre og har grillstriber. Smør de varme majs med lidt smør og drys med flagesalt. Skær majskernerne af kolben, når de er kølet lidt af.
Rist pinjekernerne på en tør pande til de er lidt gyldne og sæt dem derefter til side på en tallerken. Kom kikærter og gnocchi på panden, tilsæt olie og smør efter behov og steg under omrøring, ved middelhøj varme, til både gnocchi og kikærter er gyldne med stegeskorpe. Drys med lidt flagesalt og friskkværnet peber.
Vend rucola med et par skefulde dressing og vend det i en skål sammen med tomater, majs, kikærter, gnocchi og avocado. Drys med pinjekerner og basilikum inden servering.






