Tzatziki
Halver agurkerne på langs, og skrab kernerne ud med en ske.
Riv agurkerne groft, vend dem med salt og lad dem trække i 5-10 minutter. Lad vandet dryppe af gennem en sigte, og tryk al væde godt fra. Rør agurken ud i yoghurt og smag til med hvidløg, salt, peber og olivenolie.
Græske Kartofler
Halver kartoflerne og vend dem i halvdelen af olien og en smule salt. Kom dem på en bradepande med bagepapir og bag i en forvarmet ovn ved 175 grader i cirka 10 minutter. Tag dem ud og vend dem i resten af olien, lidt ekstra salt, timian og rosmarin. Sæt tilbage i ovnen og bag i yderligere 15 minutter eller til de er møre og gyldne.
Græske grøntsagsdeller
Kom æg, hvedemel, spidskål i en skål og rør det godt sammen med timian, soltørrede tomater og hvidløg. Lad det hvile i skålen i 15 minutter og rør det derefter godt sammen igen.
Kom kikærter i en foodprocessor eller minihakker og hak det groft. Rør de grofthakkede kikærter i farsen sammen med fintsmuldret halloumi, krydr med lidt salt og peber.
Kom spiseskefulde fars på en bradepande med bagepapir. Kom lidt olie på hænderne og form dellerne runde. Bag i en forvarmet ovn sammen med kartoflerne ved 175 grader varmluft i cirka 15 minutter i alt, vend dem efter cirka 10 minutter.
Halloumi salat
Skær halloumi i skiver og grill dem i olie på en pande eller pensl dem med olie og kom dem på grillen. Grill til de er gyldne med sprød overfalde. Bræk halloumi i grove stykker og vend med tomaterne og rucola. Krydr med friskkværnet peber og timian.
Servering
Server på tallerkener med tzatziki toppet med grøntsagsdeller og med tomatsalat og kartofler som tilbehør.






