På grill
Vend tomater, peberfrugter, løg og hvidløg i olie, salt og peber og kom dem på en grillbakke på grillen, vend dem nogle gange undervejs og grill, til alle grøntsagerne er godt møre.
I ovnen
Vend tomater, peberfrugt, løg og hvidløg i olie, salt og peber og kom dem på en bradepande med bagepapir. Bag grøntsagerne i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i 30-35 minutter, til grøntsagerne er møre.
Kom de grillede eller bagte grøntsager i en blender med grøntsagsbouillon og timian og blend til en cremet suppe. Blend til sidst piskefløde i suppen for at gøre den ekstra cremet og fyldig.
Kikærter
Rist kikærterne på en pande eller i ovnen, vendt i lidt olie og drysset med røget paprika til de er sprøde.
Servering
Server suppen i dybe tallerkener med cremefraiche, persille, karse og de sprøde ristede kikærter.






