Sauter løg, hvidløg og gulerødder i smør i en stor gryde i 2 minutter ved middelvarme. Kom kødet i og brun det. Tilsæt salt, peber og paprika. Rør rundt og tilsæt bouillon, til det dækker kødet godt, og kom tomatpuré og spidskommen i gryden. Sæt låg på og lad det simre i ca. 3 timer.
Server med kartoffelmos og persille.
Kartoffelmos
En lille times tid inden spisetid, skrælles kartoflerne og bringes i kog i en gryde med vand, uden salt! Kog kartoflerne til de er møre og hæld vandet fra.
Lun mælken i en gryde. Mos kartofler med smør og pisk derefter ved laveste hastighed med en håndmikser mælk i lidt efter lidt. Mosen skal være blød, luftig og lækker. Smag til med salt og peber.






