Ristede kikærter
Vend kikærterne med olivenolie, røget paprika og salt og bag dem på bagepapir i en forvarmet ovn ved 175 grader varm luft i ca. 20-25 minutter. Vend dem et par gange undervejs.
Harira Suppe
Rist spidskommen og koriander i en varm tør gryde, rør til det dufter. Skru ned for varmen og kom olie, løg og hvidløg på og sauter under omrøring, til løgene bliver bløde.
Tilsæt bladselleri, tomatpuré, hakkede tomater, squash, gurkemeje, ingefær, chili, sød paprika, røget paprika, safran, grøntsagsbouillon, kikærter og røde linser.
Varm op til kogepunktet under omrøring, læg låg på og skru ned for varmen og lad suppen simre i ca. 20-25 minutter.
Smag til med citronsaft, salt og peber og server den rygende varme suppe med ristede kikærter, mynte og persille.






