Kom vand i en skål og rør gær ud i væsken. Tilsæt mælk, æg, yoghurt, olivenolie, sukker og salt samt halvdelen af melet. Rør det grundigt igennem og tilsæt så lidt efter lidt mere mel. Ælt dejen godt, til den er smidig, blød og stadig klistret og kom den i en skål.
Dæk dejen til og lad den hæve i en times tid til dobbelt størrelse.
Del dejen i 4 dele og tryk eller rul hver del flad og i dråbeform. Læg dem på en bageplade med bagepapir, dæk dem til og lad dem hæve i et kvarters tid.
Pensl brødene med smeltet smør og drys med de ønskede krydderier. Bag brødene i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i cirka 20 minutter.