Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/?opskrift=panna-cotta-kirsebaer

Panna Cotta med kirsebær

Læg husblas i en skål med koldt vand i 10 minutter.

Skrab kornene ud af vaniljestangen og vend dem med sukkeret. Kom sukker, vaniljekorn, vaniljestang, piskefløde, sødmælk og citronskal i en gryde og varm op under omrøring til det akkurat når kogepunktet og tag straks gryden af varmen.

Kram vandet fra husblas og smelt husblas i den varme vaniljefløde.

Hæld vaniljefløden gennem en finmasket sigte ned i en skål og lad det køle af på køkkenbordet til stuetemperatur. Rør det godt rundt og hæld på glas til servering. Stil på køl i mindst 3 timer, eller til dagen efter. Hæld først kirsebærsauce på, når pannacottaen har sat sig.

Kirsebær. 
Kom husblas i en skål med koldt vand i 10 minutter.

Varm kirsebærsaucen igennem til kogepunktet og vrid derefter husblas for vand og rør det i den varme kirsebærsauce. Sigt bærene fra og kirsebærgeleen køle af til stuetemperatur og fordel derefter et lille lag på hver pannacotta.

Stil på køl og lad det stå på køl mindst 3 timer mere inden servering.

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.